Hos Bornholms Lufthavn løfter vi mange spændende opgaver og to dage er sjælendt ens, når man arbejder med at drive en lufthavn. Men hvad laver man så, når man arbejder på airside i en lufthavn? Nu skal du høre! Du vil indgå i den daglige drift af øens lufthavn. Her vil du blive mødt af et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø med 365 dage åbningsdage om året. Opgaverne spænder bredt, men en ting er sikkert – Du kommer aldrig til at kede dig!
Jamen, hvad er så mine opgaver? Som nævnt er der stor variation i opgaver, hvilket vi alle sætter pris på. Men en del af opgaverne er bl.a.:
- Flyhandling, herunder lastning/losning af bagage,
- Brand- og redningstjeneste
- Mark- og vintertjeneste
- Information og service over for passagerer og luftfartsselskaber
- Opholds- og adgangskontrol til lufthavnens afspærrede områder, herunder security-tjeneste
- Andre forefaldende opgaver
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så håber vi, du er vores nye kollega, som kommer med følgende: - Du kan gennemføre eller har gennemført brandmandsuddannelsen
- Du kan gennemføre en fysisk test svarende til Beredskabsstyrelsens
- Du har kørekort C+C/E. Hvis du ikke har det, skal det ikke afholde dig fra at søge, da du har mulighed for at tage det i forbindelse med din ansættelse
- Du har lyst til masser af udfordringer og udvikling
- Der god til at samarbejde også i pressede situationer
Bornholms Lufthavn – hvem er vi… Bornholms Lufthavn er en del af Trafikstyrelsen og beskæftiger ca. 40 personer. Vi arbejder for at skabe en sikker, effektiv og serviceminded lufthavn, hvor kunden er i centrum. Udover en varieret og udfordrende hverdag, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på løbende kompetenceudvikling samt udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgave.
Du kan læse mere om Bornholms Lufthavn på
www.bornholms-lufthavn.dk.
Alt det med småt Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdet planlægges månedligt med skiftende vagter, i toholdsskift. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministerieret og den pågældende organisation.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, samt at du kan helbredsgodkendes i henhold til Beredskabsstyrelsens helbredsattest og bestå en fysisk test.
Brug for at vide mere? Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Tom Kapion Nielsen på 41780485 eller Lufthavnschef Jimmi Holm Hansen på 30124906.
Har vi stadig din interesse? Hvis vi har fanget din interesse, så glæder vi os til at modtage dit CV og evt. eksamenspapirer via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på
www.trafikstyrelsen.dk senest den
mandag den 27. januar 2025. Du er også velkommen til at skrive en kort ansøgning, men det er ikke et krav.
Samtaler forventes afholdt i uge 5.
Vi glæder os til at læse mere om, hvem du er og forhåbentlig møde dig til en samtale.