Er du klar til en administrativ karriere i Udenrigsministeriet? Udenrigsministeriet i København søger dygtige administrationsprofiler, som ønsker at gøre en forskel i et professionelt og internationalt orienteret miljø. Vil du arbejde med administration på en omskiftelig og dynamisk arbejdsplads, hvor opgaverne spænder vidt? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger Effektive og driftsorienterede kolleger, der kan se sig selv i en alsidig og travl hverdag med mange muligheder, men også med store forventninger til, at du har let ved at omstille dig til anderledes og nye typer af opgaver. Vi søger administrationsprofiler, gerne med interesse for lettere budgetteringsopgaver. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med både kolleger i ministeriet og på Danmarks ambassader og konsulater verden over.
Vi lægger vægt på, at du - er struktureret og detaljeorienteret og kan varetage logistiske opgaver
- har et solidt planlægningsgen og kan følge en opgave til dørs
- kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre om projekter
- udviser engagement, initiativ og er målbevidst
- er ansvarsfuld og hjælpsom
- har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
- har gode engelskkundskaber
- har interesse for tal og evt. kendskab til statens regler og systemer på regnskabsområdet
Din baggrund Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som fx
- kontorfunktionær fra den offentlige eller private sektor
- administrationsbachelor fra en professionshøjskole
Vi tilbyder - et spændende og udfordrende arbejdsmiljø i en international organisation
- mulighed for at beskæftige sig med mange og meget forskelligartede administrative arbejdsopgaver
- god basis for selv at have indflydelse på opgavevaretagelsen
- mulighed for personlig og faglig udvikling
Når du søger stillingen som administrationsprofil i Udenrigsministeriet søger du ind i en bred vifte af muligheder. Det betyder konkret, at vi kan tilbyde stillinger inden for alle ministeriets administrative områder, fx eksport, udviklingsbistand, borgerservice, økonomi, HR m.v. Udenrigsministeriet har et stort internt jobmarked, hvor du med tiden kan søge nye udfordringer og komme til at beskæftige dig med helt nye områder. Der kan på sigt være mulighed for at søge om optagelse på et internt forløb, hvor man forbereder sig til en administrativ stilling på en af Udenrigsministeriets mange repræsentationer.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK-STAT/relevant overenskomst.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen igennem din ansættelse.
Du ansættes uden forflyttelsespligt.
Tiltrædelse I løbet af foråret og sommeren 2025.
Arbejdsstedet er Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K.
Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest
mandag den 6. januar 2025. Du søger under ”ledige stillinger” på
www.um.dk.
Din ansøgning skal være målrettet og motiveret, og den skal indeholde oplysninger om uddannelse og opnåede resultater, tidligere arbejdserfaring, sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Samtaler forventes at finde sted i løbet af januar 2025.
Du kan som en del af rekrutteringsprocessen blive bedt om at udfærdige en test i dansk og engelsk, da koncernsproget i nogle sammenhænge foregår på engelsk.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside
www.um.dk, er du velkommen til at kontakt koncern HR: Thomas Hadrup (e-mail:
thohad@um.dk, telefon 3392 1008) eller Sigrid Tarp Hansen (e-mail:
sigtha@um.dk, telefon 3392 1167).
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet. Om os Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.