Så er du måske vores nye medarbejder. Statens It søger en netværkstekniker med flair for Site Reliability Engineering (SRE), som skal være med til at drive og optimere netværksinfrastrukturen hos vores mange statslige kunder. Du kommer til at arbejde tæt på drift, udvikling og automatisering med særligt fokus på netværksinfrastruktur.
Vi er midt i en spændende transformation af vores kunders netværk, hvor vi bevæger os mod at håndtere netværksinfrastruktur som kode ved hjælp af teknologier som Git, Ansible, Terraform og CI/CD. Du får en central rolle i denne rejse, hvor vores primære fokus altid er etstabilt, sikkert og skalerbart netværk.
Om stillingen Dine opgaver vil omfatte:
- Automatisering og drift af netværksinfrastruktur med Infrastructure as Code (IaC)
- Udvikling, konfigurationsstyring og vedligehold af netværksopsætninger ved hjælp af Ansible og Terraform
- Arbejde med CI/CD-pipelines, der sikrer automatiseret deployment og drift af netværkssystemer
- Versionskontrol og strukturering af netværksændringer med Git
- Fejlsøgning og håndtering af netværksrelaterede incidents og problemer efter ITIL-principper
- Deltagelse i Change Management-processer med fokus på netværksændringer
- Optimering af vores netværksydelse, stabilitet og skalerbarhed.
Om dig Du har erfaring som netværkstekniker, netværksadministrator eller en tilsvarende rolle inden for netværksdrift. Du har lyst til at udvikle dig i en mere automatiseret retning med principperne fra SRE. Alternativt har du erfaring med DevOps eller systemadministration med et stærkt ønske om at specialisere dig i netværksautomatisering.
Vi forventer, at du har erfaring med eller interesse for:
- Drift og automatisering af netværksinfrastruktur
- Netværksopsætning, konfigurering og vedligehold via Ansible, Terraform eller lignende
- Git, CI/CD samt relaterede værktøjer til deployment og automatisering
- ITIL-processer (Change, Problem og Incident Management).
Om os Vi tilbyder:
- En vigtig rolle hos statens it-leverandør med fokus på modernisering af netværksinfrastruktur
- Gode muligheder for faglig udvikling, efteruddannelse og certificeringer
- Et dedikeret og samarbejdsorienteret team med fokus på videndeling
- Fleksible arbejdstider og god balance mellem arbejde og fritid.
Om Statens It Statens It er en åben og dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling. Vi arbejder aktivt med din karriere og dine kvalifikationer og understøtter gennem vores kompetencekoncept din faglige udvikling med løbende sparring og uddannelsestilbud. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og fagligt samspil.
Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern med ca. 600 medarbejdere, som leverer it-services til 25 ministerområder og deres 45.000 brugere. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Din primære arbejdsplads vil være Ballerup.
Læs meget mere om Statens It, vores arbejde og kunder på
Statens It (statens-it.dk) Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lars Knudsen på 7231 1502.
Ansøgning Da vi afholder samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag allerede i dag. Du søger via linket ”Søg stillingen” senest den 6. april 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!