Har du lyst til at arbejde med psykiatriske patienter i et fagligt ambitiøst og kollegialt velfungerende team, så søg ind på afsnit 6221. Vi søger 1 sygeplejerske til en fast stilling i blandet vagter, fortrinsvis dagvagt/ aftenvagt. Hvad skal du lave? Sammen med dine kommende kolleger vil du modtage patienter, der har alle slags psykiatriske diagnoser. Vores patienter er gennemsnitligt indlagt fra to uger og op til to måneder.
Som kontaktperson vil du bruge meget af din tid på støttende samtaler. Du vil arbejde ud fra en recoveryorienteret og kognitiv tilgang til sygeplejen. Du tager udgangspunkt i den enkelte patient og dennes ønsker og mål for behandling.
Derudover får du et gensidigt samarbejde med lægerne om patientbehandlingen.
Vores forventninger til dig Du har dansk autorisation som sygeplejerske, og du ønsker at arbejde recoveryorienteret og kognitivt. Du brænder for psykiatrien, eller du er nysgerrig på at lære psykiatrien at kende.
Derudover søger vi dig, der
- bevarer overblikket, også i pressede situationer, som kan opstå, hvis fx vi skal flytte en patient eller der er sygdom.
- er engageret og ansvarsbevidst – hvis du har begrænsninger forventer vi, at du siger fra og til. Det er vigtigt for os at have en individuel tilgang til hvad man kan og hvad man kommer med.
- har gode samarbejdsevner både internt i afsnittet, men også på tværs af andre sengeafsnit.
- er bevidst og reflekterende om egne kompetencer, da vi vægter en individuel tilgang til, hvad vi hver især kan bidrage med.
Vi laver flere miljøterapeutiske aktiviteter, fx holder vi ”aktiv torsdag aften” med aktiviteter som madlavning, wellness eller musikaften. Har du gode ideer til flere aktiviteter, er de meget velkomne.
Hvorfor skal du søge job hos os? Vi er en velfungerende personalegruppe, der er fagligt ambitiøse. Vi anerkender og giver plads til hinanden. Flere af os har været her længe, og det bærer vores sammenhold præg af. Vi kan love dig en god modtagelse både fagligt og socialt.
Desuden tilbyder vi:
- Et personlig tilrettelagt introduktionsforløb. Du får en introduktion til Psykiatrisk Center København, afsnittet og opgaverne, en mentor på afsnittet og løbende supervision.
- Fast tilrettelagt undervisning i afsnittet. Vi sætter læring i vores hverdag højt. Der er fx løbende undervisning i kognitive metoder med en psykolog to gange om måneden som undervisning, refleksion og workshop.
- Stor medindflydelse. Vi vil gerne gøre tingene anderledes og bedre. Du får derfor indflydelse på at forbedre praksis og præge den psykiatrisk sygepleje og udviklingen i afsnittet.
- Stort fokus på kompetenceudvikling. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser.
Se vores mange karrieremuligheder
her.
Konkret prioriterer vi højt, at du kommer på 4 dags kursus i konflikthåndtering, 5 dags Kognitiv miljøterapi og Godt på vej i psykiatrien.
Velkommen indenfor hos åbent alment sengeafsnit 6221 Vi er et åbent alment sengeafsnit, med plads til 17 patienter, hvor af den ene seng udgør en patientstyret indlæggelse. Vi modtager primært patienter fra Indre By og Østerbro.
Personalegruppen i afsnittet er sammensat af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver. Vi samarbejder med pårørende, OPUS, FACT, ambulatorier og andre sengeafsnit. Derudover har vi samarbejde med kommunale instanser og praktiserende læger.
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg I april 2026 flytter vi planlagt ind på et nyt afsnit på Bispebjerg i forbindelse med byggeriet af etape 2 af Ny Psykiatri Bispebjerg. I forbindelse med flytningen vil du flytte med din leder og kollegaer til det nye afsnit. Flytningen er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Løn- og ansættelsesvilkår Vi søger 1 sygeplejerske til en fast stilling med arbejde hver 2. eller 3. weekend, i blandede vagter.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Mere information Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen at kontakte oversygeplejerske Charlotte Giolbas tlf 38647147/49
Søg stillingen via link på siden senest den 15. april 2025 Vi indkalder til samtaler løbende.
Vil du vide mere om arbejdspladsen? Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "
Job i Psykiatrien"
.