Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent? Er du omsorgsfuld og imødekommende, og søger du lidt ekstra timer? Så er du den, vi søger!
Om opgaven
Til en skøn pige på 6 år, søger vi dig, der har lyst til at hente pigen fra skole og følge hende hjem. Når I er kommet hjem, kan I tage en tur i skoven, være udenfor, lege mm. Pigen er glad, udadvendt og viljestærk. Hun elsker at besøge svømmehallen, ride, være sammen med dyr, hoppe på trampolin, cykle og nyde naturen.
Når du henter pigen fra skole, kan du enten køre bil eller låne familiens elcykel. Pigen har en sjælden genmutation, udviklingshandicap og ADHD, hun er nonverbal og bruger tegn-til-tale.
Hun er hypermobil, bliver hurtigt træt, og har brug for støtte og guidning i sociale situationer.
Pigen har behov for hjælp til personlig pleje, da hun bruger ble og skiftes stående.
Pigen er aldersvarende i grovmotorik, men ikke i finmotorik. Det er vigtigt at have pædagogisk erfaring, da hun kan være svær at aflæse og ikke mærker grænser. Vær opmærksom på, at der er hund i hjemmet.
Om dig
Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent. Du ser dig selv som omsorgsfuld, rolig og stabil, og du er god til at opbygge en tryg relation. Du har erfaring med at arbejde med børn, der har komplekse behov, og du er i stand til at tilpasse din tilgang til barnets individuelle behov.
Arbejdstid:
Stillingen er på 9-12 timer om ugen, fordelt på 3 dage om ugen. Arbejdstiden ligger i følgende tidsrum:
Tidsrummet kl. 12.30 – 15.30
Der kan indimellem være en vagt på en weekenddag.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir