1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Lejre

Lejre Kommune

Er du passioneret omkring madlavning, glad for børn og tør at tage ansvar?

Deltid

Permanent

Hornsherredvej 446C, 4070 Kirke Hyllinge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2761820
|
Indrykket for 4 dage siden

Så er stillingen som køkkenansvarlig i Børnehuset Birken måske noget for dig.

Børnehuset har i løbet af det seneste år været under ombygning og udvidelse, således at vi er en del af Lejre kommunes frokostordning, og at vi i nærmeste fremtid vil have plads til 60 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn.

Stillingen er pt på 35 timer med mulighed for supplerende timer i børnegrupperne og i løbet af 2025 vil stillingen blive en fuldtidsstilling.

Om jobbet

I Børnehuset Birken er vores vision at måltidet er en del af vores pædagogiske læringsmiljø. Du forventes at være i tæt dialog og samarbejde med de øvrige medarbejdere, så I, i fællesskab lykkes med at udvikle børnenes madmod og nysgerrighed.

Vores nye køkken er placeret med tilknytning til et åbent cafemiljø i børnehaven, hvor vi hver dag møder både børn, forældre og personale. Vores vision er at børnene tilbydes mad, der i høj grad er lavet fra bunden, er årstidsbestemt, økologisk og klimavenligt. Vi er et børnehus der vægter udeliv højt. Alle dage, året rundt og du skal kunne se muligheder i hvordan måltiderne kan blive en del af dette.

Dine opgaver vil være:
  • Planlægning af madplan, der vækker nysgerrighed og madmod hos børnene
  • Indkøb/bestilling af madvarer mv. og den daglige produktion af mad lavet fra bunden
  • Løbende holde dig opdateret om ny viden, anbefalinger og krav indenfor området
  • I tæt samarbejde med ledelse at overholde køkkenets økonomi
Om dig
  • Du skal elske at lave mad, have børn med i køkkenet og være undersøgende på kost til børn
  • Du har viden om råvarer og kan tage højde for børns særlige ernæringsmæssige behov
  • Du kan planlægge og holde styr på en madplan
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med det pædagogiske personale
  • Du har overblik og ordenssans og kan håndtere pressede situationer med et smil på læben
  • Du kan lide at være omgivet af børn, kolleger og nysgerrige spørgsmål
  • Du er uddannet ernæringsassistent eller lign.
  • Du har gode danskkundskaber både mundtligt og skriftligt
  • Har hygiejnebevis eller er villig til at tage det.
  • Er passioneret omkring madlavning og har interesse for plantebaseret og klimavenlig kost.
  • Tør at tage ansvar og er mødestabil, positiv og imødekommende.
Om os

Birken er et børnehus placeret midt i det åbne land, tæt på skov og fjord. Hos os vægter vi at være ude i det fri, og naturen er, uafhængig af vejret, rammen for vores pædagogiske arbejde. Vi tænker udelivet ind i det meste og forsøger at give børnene mange spændende, udfordrende og lærerige oplevelser.

Birken er et velfungerende børnehus med fagligt, stærkt fundament. Der er en høj gensidig respekt og en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Personalet er mødestabilt og glæder sig til at udvide børnegruppen og er positivt indstillet over for de mange, nye opgaver der følger med, når vi udvider til et større børnehus.

Du kan læse mere om Birken på Lejre kommunes hjemmeside. Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker at besøge Børnehuset Birken inden du sender en ansøgning, kan du kontakte Daginstitutions leder Guri Baade på mail [email protected] eller mobil 20314843. Vi har desuden formuleret en mad og måltidspædagogik, som ved interesse kan sendes.

Løn og ansættelse

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest, børneattest samt referencer på ansøger, der indstilles til stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d 28/11 fra kl. 16. Vi håber at du har mulighed for at starte den 1/1 25.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Køkkenansvarlig
Sjælland
Køkkenansvarlig
Lejre
Hotel og restauration
Sjælland
Hotel og restauration
Lejre

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Lejre Kommune

    Ernæringsassistent

    Deltid

    Tjørnevangen 11, 4070 Kirke Hyllinge, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Skovvej 14, 4330 Hvalsø, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job