1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Lolland
Nyt job

Region Sjælland

Er du psykiatrisk sygeplejerske og drømmer du om at arbejde i dagtid uden weekendvagter og med fri på helligdage hos Psykiatrisk Klinik i Maribo??

Fuldtid

Permanent

4930 Maribo, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2821375
|
Indrykket i dag

Vil du gerne gøre en forskel for psykiatriske patienter?

Er du specialsygeplejerske i psykiatri eller klassisk psykiatrisk sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde med tværfaglig behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser, PTSD, Angst, OCD, ADHD og depression? Så er du måske netop den vi søger.

Psykiatrisk Klinik Maribo er et rummeligt ambulatorie

Vi holder til i store lyse lokaler i Maribo, og vi er et team, som er kendetegnet ved at være bredt tværfagligt funderet, og vi udfordrer gerne rammerne for behandling og tænker kreativt, når vi skal løse hverdagens udfordringer.

Vi varetager ambulant behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser bosiddende i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Patienterne henvises primært fra praktiserende læger og fra sengeafsnittene på Psykiatrihospitalet Oringe.

En stor del af behandlingen i klinikken er psykoterapeutisk. Vi arbejder her primært ud fra KAT og MBT. Vi udreder og behandler patienter både indenfor rammerne af de såkaldte pakkeforløb men også uden for rammerne af pakkerne – behandlingen søges tilpasset den enkelte patients behov og med respekt for deres kliniske såvel som personlige recovery.

Vi har et tæt internt samarbejde faggrupperne imellem, og imellem de enkelte afsnit i Psykiatrien SYD. Vi samarbejder desuden eksternt med den kommunale Socialpsykiatri, Jobcentrene, Center for Afhængighed mv.

Ledelsen består af en specialpsykolog og en assisterende oversygeplejerske. Dine kollegaer herudover bliver en tværfagligt sammensat personalegruppe bestående af 2 psykiatere, 3 psykologer, 5 sygeplejersker, 1 lægesekretær, 1 peermedarbejder og 1 serviceassistent. Vi er desuden uddannelsessted for diverse studerende.

En alsidig arbejdsfunktion

Som klinisk kontaktperson vil du skulle varetage forskellige arbejdsopgaver så som psykoedukation, gruppeterapi samt individuelle behandlingssamtaler. Det du ikke har erfaring med endnu, kan du lære i stillingen.

Du vil blive tovholder på patienternes behandlingsforløb, og på delegation af overlægen, forventes du at kunne bidrage til behandlingsplanen og løbende vurdere behov for og varetage opfølgning på medicin, samtaler med pårørende, kontakt til socialpsykiatri mv.

Alt efter personlig interesse og erfaring, er der også rige muligheder for, at du kan deltage i kvalitetsarbejdet i Psykiatrien Syd.

Som klinisk kontaktperson i Psykiatrisk Klinik arbejder man meget selvstændigt, men har god kollegial sparring i hverdagen – også på tværs af faglig baggrund.

Det forventes, at du kan administrere din tid, så den fordeles rimeligt mellem kontakter til patienter og dokumentation af dit udførte arbejde.

Sidst men ikke mindst forventes det, at du kender dine egne styrker såvel som sårbarheder.

Psykiatrien Region Sjællands vision:
Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer.

  • Baserer behandling på relationer, evidens og patientens ressourcer.
  • Sikrer sammenhæng i indsatsen, internt og mellem sektorer.
  • Fremtidssikrer behandlingen via forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.
  • Tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffeattest.

Ugentlig arbejdstid: 37 timer med mulighed for en gang imellem at arbejde hjemmefra

Ansøgningsfrist: 5. februar 2025

Ansættelsesstart: 1. april 2025

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 12. februar 2025

Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialsygeplejerske
Sjælland
Specialsygeplejerske
Lolland
Psykiatrisk sygeplejerske
Sjælland
Psykiatrisk sygeplejerske
Lolland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Region Sjælland

    Sygeplejerske som klinisk kontaktperson i F-ACT DP Maribo (Guldborgsund)

    Fuldtid

    4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    4970 Rødby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vi tilbyder et barselsvikariat, på fuld tid, som ergoterapeut i et dynamisk og engageret team! Vi er et tværfagligt team på 40 medarbejdere bestående af ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhe... Læs mere
    Lolland Kommune
    Lolland Kommune

    Fuldtid

    Lolland

    Indrykket for 11 dage siden

    Kan du lide at hjælpe andre, og interesserer du dig for mennesker og sundhed? Så kunne du måske være interesseret i at blive vores næste social- og sundhedsassistentelev! Lolland Kommune søger social-... Læs mere
    Lolland Kommune
    Lolland Kommune

    Fuldtid

    Lolland

    Indrykket for 11 dage siden

    Møder du mennesker med respekt, og har du lyst til at hjælpe andre? Er du klar til at starte uddannelse? – så er det nu, du skal slå til! Du kan blive SOSU-elev (SSA eller SSH) med start den 7. april ... Læs mere
    Lolland Kommune
Søg efter andre job