1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Psykiatrisk Center København

Er du psykolog og vil du være en del af vores OPUS-hus?

Fuldtid

Permanent

Edel Sauntes Allé 112, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2823451
|
Indrykket for 2 dage siden
OPUS NV søger psykolog til vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-team.

Nu er der mulighed for at blive en del det nye, dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS-København flyttede for 3 år siden ind i et samlet OPUS-hus hvor de tidligere bydelsteam under Psykiatrisk Center København nu er samlet i et hus med 4 selvstændige teams, aktuelt er det team NV der søger ny psykolog.

Hvad er OPUS? OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet.

Det aktuelle tværfaglige team i OPUS NV består af speciallæger i psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeut og socialrådgiver. Det er et team kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.

Hvad skal du lave? Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for psykologen i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson). Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relationsbaseret, men primærbehandlerfunktionen har også en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.

Udover primærbehandlerfunktionen indgår psykologer i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende, samt varetager indledende vurderinger af nyhenviste patienter og udredningsopgaver. Det forventes, at man også varetager kognitive test og udredninger, dette i samarbejde med de øvrige psykologer i huset. Vi sikrer naturligvis relevant oplæring.

Som psykolog på Psykiatrisk Center København bliver du en del af et stort fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og funktioner, med mulighed for at deltage i/få testsupervision, monofaglig supervision, varetage supervisionsopgaver mm.

Hvad er vores forventninger til dig?
  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • Gerne erfaring med psykologiske test og udredning
  • Socialt engagement og faglig begejstring for terapeutisk samtale.
  • Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
Hvad tilbyder vi dig?
  • Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • En varieret arbejdsdag med selvstændig planlægning af din egen arbejdsdag
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • Månedlige in-house psykologmøder med husets specialpsykolog og jævnlig deltagelse af chefpsykolog på PCK
  • 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner, og mulighed for uddannelse i social færdighedstræning (SFT) og flerfamilegruppe (FFG)
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
  • Speciallæger i alle teams
  • Mulighed for supervisionsopgaver på tværs af PCK
Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling I Region Hovedstadens Psykiatri implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Der er tale en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.


Vi glæder os til at høre fra dig Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest 16. februar 2025. Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.

Vi forventer at afholde samtaler 19. februar.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

teamkoordinator Emil Jacobi, mobil: 23 21 01 60

afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10 eller


Du kan læse nærmere om Psykiatrisk Center København på centerets hjemmeside.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykoterapeutisk Center Stolpegård

    Fast psykolog til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik

    Fuldtid

    2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Der er truffet gode beslutninger for vores børn! I forlængelse af 10 års planen for psykiatrien og mental sundhed har vores politikere besluttet, at børn og unge skal have mulighed for lettilgængelig ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sjæleboderne 2, 1122 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Krimsvej 11F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Vestre Kirkegårds Allé 46, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du psykolog der ønsker at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor udvikling, samarbejde og høj faglighed er i fokus ? Så er det d... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job