Nu har du chancen for at blive en del af holdet i vores ny-fusionerede Afdeling; Medicinsk Diagnostisk Center på Hospitalsenhed Midt. Vi kan tilbyde 1 fast stilling på 37 timer/uge pr. 1. feb. 2025 eller snarest derefter i Receptionen, Regionshospitalet Skive. Timeantallet kan justeres ud fra princippet "livsfasepolitik".
Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) er en fusion af Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk Afdeling Viborg/Skive. Vi startede vores nye tilværelse sammen per 01.09.24 og er i fuld sving med til at udvide vores faglige kompetencer på tværs af de tre matrikler.
Om stillingen
Denne stilling er med fysisk fremmøde på Regionshospitalet Skive, Receptionen – et helt unikt sted, hvor du servicerer Akutklinikken og Lægevagten i Skive og samtidigt hjælper med skrivning af journalnotater fra alle de medicinske klinikker og sengeafsnit i MDC på afstand.
VIGTIGT ER: Du vil indgå i vagtarbejdet med dine 4 kollegaer, som dækker året rundt i tidsrummet kl. 07.45-21.30. Dog arbejder vi med, at aftenvagterne kan være som hjemmearbejdsplads, hvorimod dagvagterne altid er med fremmøde i Receptionen, RH Skive. Det er derfor et job med en større vagtbelastning end du normalt ellers oplever. Fordelen er, at du har fri på andre tidspunkter, hvor dine kolleger arbejder – derfor er tiden til frisør, børneundersøgelser hos lægen og frokost med veninderne nemt at finde plads til, inden mørket falder på.
Du vil samtidigt have glæden af fornemmelsen af kontinuerlige miniferier i dit arbejdsliv, da weekendvagterne giver stor frihed på hverdagene.
Vi drømmer om at udvælge den helt rigtige kollega til teamet og er enige om at vælge ud fra faglige og sociale kompetencer med målet at supplere det eksisterende team bedst muligt. Stillingen er helt unik og findes ikke andre steder. Du er nemlig ansigtet udadtil på Regionshospitalet Skive. Personen som får mærkelige spørgsmål og hver dag møder på arbejde og tænker, gad vide hvad jeg burde vide i dag.
Herudover bliver du oplært til at håndtere skrivning for vores tre medicinske sengeafsnit på RH Viborg og samtidigt oplæres du i at blive “godt skrivende” indenfor for 1-2 medicinske klinikker (f.eks. Lungeklinik og Gigt- og Bindevæssygdomme alternativt Diabetes og Hormonsygdomme og Mave-Tarmsygdomme – du er selv med til at bestemme dette, da du kan komme med en dyrebar erfaring, vi gerne vil benytte os af). Du vil også skulle booke deres patienter, hvis notatet kræver dette. Derfor skal du være vidende omkring udredningsret og behandlingsgaranti.
Arbejdstider på hverdage ligger mellem kl. 07.45-21.30, og når du er fagligt og mentalt klar, sætter vi dig alene i vagt – så du skal have lyst til at arbejde selvstændigt.
Vi har et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vores tværfaglige samarbejdspartnere består af kolleger, der anerkender lægesekretæren som den "røde tråd i den hvide verden".
Ingen ansøgere kan det hele – men ansættelsesudvalget har fokus på følgende kvalifikationer:
Vi kan tilbyde:
Et dedikeret hold bestående af sekretærer samt hele MDC med forskellige faglige og personlige kompetencer, et samarbejde med Akutafdelingens behandlingssygeplejersker og Skive Kommunes Akutsygeplejersker samt Lægevagten RH Skive. Vi er nysgerrige på hinandens styrker og svagheder og ser værdien i at være forskellige, da det netop gør, at alle opgaver i et team kan blive løst på bedste vis. Du er aldrig alene; 65 kolleger står klar til at vejlede og hjælpe ved behov.
Et onboarding-program, som giver dig mulighed for indflydelse på tempoet i oplæringen. Det handler om sidemandsoplæring, da vi mener, at man på denne måde lærer bedst.
Hos os er det vigtigt, at du udvikler dig fagligt og får medansvar på arbejdsopgaverne og udviklingen af dine kompetencer – det kan være, at du har et ønske om mere ansvar eller gerne på sigt vil efteruddanne dig?
Om din fremtidige arbejdsplads
Sekretærerne i Receptionen RH Skive er en del af Medicinsk Diagnostisk Centers fagligt kompetente lægesekretærstab bestående af 65 kolleger på Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive og Regionshospitalet Silkeborg.
Dine lægesekretærkolleger arbejder i selvstyrende teams og du skal have lyst til at bidrage til vores fælles målsætninger i afdelingen, da vi alle hjælper hinanden på tværs af subspecialerne. Vi har sekretærer i alle aldersgrupper og en meget høj faglighed, hvilket man ikke må lade sig skræmme af, da vi sørger for at give dig en grundig introduktion til specialet. Vi har mulighed for løbende at rokere i vores store afdeling, og dette har medvirket til, at vi sjældent har ledige stillinger, da ambitionerne kan opfyldes internt i afd.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende lægesekretær Lene Hovmøller Albertsen på tlf. +4578447014
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 22. januar 2025
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir