1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Døgninstitutionen Løvstikkevej

Er du til teamwork og tankevækkende idéer? Botilbuddet Løvstikkevej på Amager søger pædagogiske medarbejdere

Fuldtid

Permanent

Løvstikkevej 66, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2835781
|
Indrykket for 2 dage siden

Mange veje fører til Løvstikkevej – hvilken er din?
Vi søger engagerede kolleger, og vejene ind til denne stilling er mange. Det er vigtigt for os, at du kommer med en masse faglighed. Du må meget gerne være uddannet pædagog. Du kan også være ergoterapeut eller pædagogisk assistent med erfaring – hvor du har en brændende interesse for at udvikle din faglighed inden for arbejdet med borgere med funktionsnedsættelser.

Eller måske har du en baggrund som social- og sundhedsassistent og ønsker at bruge din sundhedsfaglige viden i et pædagogisk miljø. Du vil blive en værdsat sparringspartner, der guider dine kolleger i sundhedsfaglige opgaver og bidrager til at skabe helhedsorienterede løsninger. Uanset hvilken vej du tager, er vi klar til at møde dig, hvis du er klar til at tage næste skridt.

Vi tilbyder to jobmuligheder
Vi søger en fast medarbejder på fuld tid i dag- og aftentjeneste og hver 3. weekend med start snarest muligt eller senest den 1. marts 2025.

Vi søger en barselsvikar på 32 timer om ugen med start snarest muligt.

Timerne bliver fordelt på tre afdelinger, hvilket kan variere fra gang til gang ved varsling af tjenesteplanerne.

Tjenesterne er blandet dag og aften, hvilket også kan variere fra gang til gang ved varsling af tjenesterne. Foretrækker du enten det ene eller andet, vil vi forsøge at imødekomme det ud fra hensyn til drift og borgernes behov.

Arbejde som minimum hver 3. weekend med mulighed for anden konstellation.

Borgerne på Løvstikkevej fortæller
Nogle af os har brug for nogle mere rolige og forudsigelige rammer i hverdagen, og er derfor gået på pension. Vi har behov for et empatisk, omsorgsfuldt og respektfuldt menneske, der gerne vil støtte os i hverdagen ved at sørge for, at vi får nogle gode oplevelser, og som vil være med til at vedligeholde og i videst muligt omfang udvikle vores færdigheder. Vi bor 36 borgere i alderen 38-88 år på Løvstikkevej. Vi lever alle med funktionsnedsættelser, og vi har behov for forskellig støtte til at mestre vores liv. Fælles for os er, at vi nyder livet og holder af at fejre både små og store stunder. Derfor forsøger medarbejderne altid at finde små sprækker i hverdagen, hvor vi kan gøre noget særligt og derved skabe gode oplevelser og minder sammen. Flere af os går på arbejde, og det betyder, at du får god tid til at lære opgaver, os og husets rytme at kende.

Hvordan arbejder vi på Løvstikkevej? Har du en god idé, så lytter vi
På Løvstikkevej arbejder vi med netværksbaserede teams, hvilket betyder, at vi forventer, at du som medarbejder er en del af at finde løsninger på de udfordringer, vi møder i jobbet. Ledelsen understøtter den tanke, at det er medarbejderne, der er eksperter i borgernes liv. Det giver plads til at være med til at forme organisationen – så hvis du har en god idé, lytter vi. På de forskellige etager bliver der arbejdet i teams, hvilket understøtter, at der opbygges et stabilt netværk omkring os – herunder et godt pårørendesamarbejde.

Anton fra Botilbuddet Løvstikkevej | Socialjob

På Løvstikkevej arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere. Dine første 14 dage er introtjenester, hvilket betyder, at du får god tid til at lære opgaver, os og husets rytme at kende. 

Kan du se dig selv i følgende udsagn, er det et plus

  • Jeg er interesseret i, hvad borgerne på Løvstikkevej mener er et godt liv, og hvordan jeg kan støtte dem i at udleve det
  • Jeg inddrager borgerne i hverdagsaktiviteter, så vidt det overhovedet er muligt
  • Jeg kan godt lide at planlægge aktiviteter og tage på ture m.m. sammen med borgerne
  • Faglig dokumentation er vigtigt, fordi det er vores måde at bevidne borgernes liv og udvikling – samtidig er dokumentation en kærkommen ramme for læring om effekten af egen praksis
  • Jeg er typen, der handler, hvilket også vil sige, at jeg nogle gange fejler – en god arbejdsplads er for mig et sted, hvor vi tør fejle og tale åbent om det, så vi kan lære af det

I barselsvikarstillingen er det også et plus, at du er ”flyvende” og kan navigere i at arbejde i tre forskellige personalegrupper, der arbejder med hver deres borgergrupper, som er fordelt på de tre afdelinger.

Trods flyverfunktionen bliver du en fast del af huset, herunder deltagelse på kurser, uddannelse, temadage m.m.

Vi tilbyder

  • supervision
  • intern uddannelse i neuropædagogik
  • arbejde med LAU2
  • grundig oplæring 14 dage, hvor du ikke er med i tjenesteplanen, men hvor dine kolleger giver dig intro

Om din kommende arbejdsplads og organisationen
Løvstikkevej ligger i en naturskøn del af Amager i et idyllisk boligkvarter og med Amagerbrogade i gåafstand. Vi ligger trygt blandt andre botilbud med lignende målgrupper og med Specialterapien og sansestien som nabo.

Borgerne bor i egne moderne lejligheder fordelt på tre etager med 12 beboere på hver, og der er indrettet fællesrum, spisestue, køkken og store altaner på hver etage. Læs mere om Løvstikkevej på denne hjemmeside.

Ansættelsesvilkår 
Afhængig af din uddannelsesbaggrund fastsættes din løn efter overenskomst for pædagogisk personale, overenskomst for social- og sundhedspersonale eller efter gældende overenskomst for ergo- og fysioterapeuter.  

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mathias Gisiger Degenkolv på 29 42 10 49 eller afdelingsleder Mike Schwarmat på 29 16 70 69.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 20. februar 2025
Vi indkalder til samtaler løbende og afholder samtaler den 25. februar 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
København
Ergoterapeut
Hovedstaden
Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Fritidscenter Ydre Valby

    Pædagog som brænder for at arbejde med børn og unge til Fritidscenter Ydre Valby

    Deltid

    Vigerslev Allé 177, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du glad for bevægelse? Elsker du at tage på ture, svømmeture m.m.? Er du god til at være opmærksom på 4.-7 kl. børns trivsel og interaktion? Hvis du kan svare ja, så er det dig, vi står og mangler ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Rødbyvej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger to medarbejdere til to faste stillinger på 30 timer om ugen med start den 1. april 2025 eller tidligere. Om stillingerne – jobprofil Vi søger én medarbejder, der har erfaring og kompetencer i... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Skibelundvej 20, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Adventskirkens børnehave søger dygtig og engageret pædagog Børnehavens medarbejdere har det med at blive hængende, men lige nu er der faktisk 1 ledig stilling i børnehaven til dig, der drømmer om at a... Læs mere
    Slettegården
    Nyt job

    Fuldtid

    Frederikssundsvej 77, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til at gøre en forskel for børn med vanskeligheder inden for autisme- og ADHD-området? Kan du skabe forudsigelighed og struktur omkring det enkelte barn? Ser du muligheder i at tænke friti... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Baldersgade 9, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    På Baldersgade bor der 11 skønne borgere med ASF og kognitiv funktionsnedsættelse i egne lejligheder. I samarbejde med borgerne er der fokus på selvstændighedstræning og livsmestring, hvor vi også ger... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job