En stilling som organist og korleder ved Tune Kirke, Tune Sogn er ledig pr. 1. april 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Organisten skal varetage følgende opgaver:
• Spille til tjenester i Tune Kirke, i Tune Menighedscenter samt lejlighedsvist ved udendørs tjenester.
• Korledelse af kirkens unge- og voksenkor samt lønadministration for ungdomskor. Ungdomskoret medvirker hyppigt ved sognets gudstjenester, mens voksenkoret deltager ved særlige gudstjenester. Derudover er der årligt minimum to koncerter med både unge- og voksenkoret.
• Gennemføre vores fællessangsarrangement, Syng Sammen, 4-6 gange pr år.
• Deltagelse sammen med øvrigt personale til arrangementer, f.eks. konfirmandsammenhæng, spaghettigudstjenester, juletræstænding, halloween mm.
• Ansvar for vedligeholdelse af sognets instrumenter og håndtering af sognets noder.
• Deltage i kalender-, planlægnings- og andre arbejdsrelaterede møder, herunder være med til aktivitetsudvalgsmøder, når indholdet drejer sig om musik.
• Ansvar for gennemførelse af koncerter, herunder tovholder- og værtsrolle.
• Have sin daglige gang i Tune Menighedscenter.
Som Tune Kirkes organist, har man stor indflydelse på at tilrettelægge sin hverdag, og man er med til at præge kirkens liv, da både menighedsrådet og ens kollegaer er åbne for nye ideer.
Tune Sogn har 5.600 indbyggere. 10 ansatte i sognet inkl. to præster. Sognet er kendetegnet ved en mindre fast søndagsmenighed og stor opbakning til særlige arrangementer og sogneaktiviteter. Sognet har i øvrigt et stærkt foreningsliv understøttet af mange frivillige ildsjæle.
Tjenestestedet vil primært være i Tune Kirke, Nørregade 2, 4030 Tune, og Menighedscenteret Tune Center 17, 4030 Tune. Der er kontorfaciliteter med el-klaver og relevant IT-udstyr.
Orglet i kirken er et P.G. Andersen & Bruhn orgel fra 2004 med 20 stemmer og 2 manualer.
Sognet råder i øvrigt over et Yamaha flygel, et almindeligt klaver samt to el-klaverer.
Vi søger en organist, der er:
• Musikalsk og fagligt dygtig.
• Fagligt fleksibel med lyst til at udforske både klassisk, rytmisk og andre musikarter.
• Åben overfor at være på en arbejdsplads, hvor nogle opgaver kan skifte fra måned til måned.
• God til at akkompagnere og dirigere korene.
• Villig til at indgå i kirkens øvrige liv i samarbejde med kirkens andre medarbejdere.
• Indstillet på at bruge vores digitale kalenderløsning, ChurchDesk.
• Åben, imødekommende og god til at kommunikere.
• Interesseret i at videreudvikle sig.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Havdrup, Jersie og Kr. Skensved Sogne i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder, hvilket svarer til ca. 1 gang om måneden i gennemsnit.
Ansættelse sker ved Tune Sogns Menighedsråd beliggende Tune Center 17, 4030 Tune.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 40.772,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Charlotte Levin på telefonnummer: 24484029 eller mail [email protected]
Eller præst Ida Schaumburg-Müller på telefonnummer: 20155594 eller mail: [email protected]
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Tune Menighedsråd att. Charlotte Levin, Tune Center 17, 4030 Tune eller på mail til [email protected].
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. marts kl. 12. Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 11, 12 og 13.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, børneattest samt at der er prøvetid i stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir