Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Høvelte KAS
Er du vores næste IT-supporterelev på Garderkasernen i Høvelte?
Fuldtid
Permanent
Høveltevej 117, 3460 Birkerød, Danmark
ID: 2831845
|
Indrykket for 2 dage siden
Er du klar til at kickstarte din IT-karriere på en anderledes og spændende arbejdsplads? Hos Cyberdivisionen Lokal IT på Garderkasernen i Høvelte søger vi en ny IT-supporterelev.
Hvad vi tilbyder
Forestil dig en uddannelse, hvor du:
· Får en skræddersyet og professionel 2-årig IT-supporteruddannelse.
· Arbejder tæt sammen med et engageret og humørfyldt team, der er klar til at dele viden og støtte dig hele vejen.
Lyder det som noget for dig? Så grib chancen og bliv vores nye IT-supporterelev!
Om os
Hos Lokal IT i Høvelte er vi en lille, men professionel enhed med 9 medarbejdere og 5 lærlinge. Vores primære opgave er at levere lokal IT-support til brugerne på Garderkasernen, primært for Den Kongelige Livgarde, men også for andre myndigheder.
Vi følger også Livgarden, når de går på vagt ved de Kongelige slotte og
palæer rundt om i Danmark samt på flere af Forsvarets lokaliteter i Nord- og
Nordvestsjælland.
Vi kan lide at lære nyt og dele vores viden. Vores teamkultur er påvirket af professionalisme, højt humør og tæt samarbejde.
Om stillingen
Hos os vil du få en passende balance mellem skole og praktik. Du vil
være en del af vores lokale Servicedesk team, hvor du vil støtte brugerne med alt fra daglig support til fejlfinding. Vi sikrer, at du får den nødvendige oplæring, så du efterhånden kan tage mere ansvar og blive specialist i at løse problemer med Forsvarets mange forskellige applikationer.
Efter 2 år hos os vil du have lært at:
· Optimere opgaveløsninger og skabe fremdrift.
· Tage ansvar for dine egne opgaver og arbejdsdag.
· Selvstændigt supportere brugerne og konfigurere udstyr.
Om dig
Vi leder efter en elev, der har gennemført Grundforløb 2 under Data- og
kommunikationsuddannelsen eller som er i gang med at gøre det. Hos os bliver du en succes, når du viser ansvarlighed og leverer kvalitet – noget, vi værdsætter højt i Forsvaret.
Du vil passe godt ind, hvis du:
· Har en interesse for IT-support og ønsker at udvikle dig som en serviceminded og dygtig supporter.
· Er nysgerrig, engageret og trives med at lære nyt.
· Er klar til at tage ansvar og løbende udvikle dine færdigheder.
Er du 25 år eller derover, skal du vedlægge en realkompetencevurdering (RKV) fra din tekniske skole, når du sender din ansøgning. Veteraner er også meget velkomne til at søge.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for håndværker i Staten.
Lønnen udgør 12.835,65 kr. pr. måned for dig, som er under 25 år.
Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 21.901,55 kr. pr. måned.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte leder Gerth Sloth Berthelsen på telefon 4111 3301 eller lærlingekoordinator Henning Worm på telefon 2270 7437.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte: Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.
Sådan søger du
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025
Ansættelse den 1. april 2025 eller efter aftale.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under
Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabsmateriel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk