1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Skanderborg

Skanderborg kontor

Er du vores nye Facility Manager til kvalitetssikring af serviceydelserne i Bygningsstyrelsen?

Fuldtid

Permanent

Thomas Helsteds Vej 9, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792635
|
Indrykket for 5 dage siden
Så læs med videre! Vi er nemlig på udkig efter nye kollegaer, der kan biddrage med bred viden om Facility Management og har erfaring med håndtering af integreret Facility Management aftaler, så vi fortsat kan sikre opfølgning på kvalitet og aftalte leverancer. Er det mon dig?


Velkommen indenfor i Center for Facility Management i Bygningsstyrelsen.

I Bygningsstyrelsen har vi, som én af flere større opgaver, ansvaret for at drive den statslige fælles Facility Managementløsning – i daglig tale kaldet SFM. Serviceydelserne omfatter syv servicespor: vagt & sikkerhed, kantinedrift, renhold, intern service, indvendig vedligehold, udendørsarealer, og affaldshåndtering. Du kan læse mere om Statens Facility Managementløsning HER

Ansvaret for løsningen er placeret i vores Center For Facility Management, hvor vi er organiseret i tre mindre områder. Bygninger og Energi, der bl.a. gennemfører bygningssyn, energistyring og bygningsdrift. Kontrakt, data og økonomistyring, der har ansvar for udbud, kontraktstyring samt udvikling af centeret.

Og sidst, men ikke mindst har vi Driftsstyring, der bl.a. står for leverancestyring, compliance og kvalitetsopfølgning.Det er her at DU kommer ind i billedet, da vores nye kollegaer bliver en del af Driftsstyring – nærmere bestemt Team Kvalitetsansvar og Bestillertilfredshed, hvor du vil møde din nærmeste leder Kirsten, der står i spidsen for teamet. Én af de ting du allerede nu skal vide om Kirsten som leder er, at hun vægter fleksibilitet i arbejdslivet højt for sine medarbejdere.



Lidt om Team Kvalitetsansvar og Bestillertilfredshed
Foruden din leder Kirsten, så vil du møde en række dygtige kollegaer i både København og Skanderborg, da vi har kunder både øst og vest for Storebælt. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Skanderborg. Teamet kører ud og løser tilsynsopgaver på vores kundernes lokaliteter.

Så om du bor på Fyn eller i Vestjylland - så skal du ikke holde dig tilbage for at søge stillingen, da vi er bredt geografisk spredt.

Teamet har to primære opgaver: Kvalitet og bestillertilfredshed. Opgaver der løses i et tæt samarbejde med vores gode kollegaer i andre dele af Bygningsstyrelsen. Mere konkret, så har teamet ansvaret for at have overblikket over driftsstatus og udføre kontrol og tilsyn med leverancerne ude på alle vores adresser og samarbejde med leverandøren på adresseniveau.

Vi formidler vores forventninger og krav til vores leverandører og har et tværgående samarbejde om kvaliteten med de andre teams i Bygningsstyrelsen.

Desuden er teamet involveret i tværgående processer og samarbejder med de andre teams i CFM, der alle dedikeret arbejder på at drive den statslige Facility Management løsning og dermed driftsstyre vores kontorejendomme.



Dine opgaver – hvordan vil din hverdag se ud?
Når du træder ind af døren ved os, så vil din primære opgave blive at føre kontrol med leverancerne fysisk ude på adresserne. Dette indebærer bl.a. lokal kontrol af udmøntning af handleplaner, vidensdeling om lokale forhold samt fastsættelse af tilfredshedsscore hver måned for adresserne.

Dine arbejdsdage vil bl.a. byde på:

  • Samarbejde med leverandører på lokalitetsniveau – herunder lokal kontrol af udmøntning af handleplaner og lokalitetsgennemgang.
  • Samarbejde med leverandørens institutionsansvarlige.
  • Indmelding af bestillertilfredshed i samarbejde med leverandøren.
  • Kvalitetsvurdering af serviceleverancer samt kvalificering af klager og foretage opfølgning på klager og handleplaner.
  • Formidling af servicebehov til kollegaer i vores team, der har serviceansvar og leverancestyring.
  • Deltagelse i relevante driftsmøder.


Dine kompetencer og kvalifikationer – hvad kan du tilbyde os?
Vi søger kollegaer, der har erfaring med Facility Management Services, og har indgående viden om komplicerede integrerede løsninger og erfaring med styring og udvikling af de servicespor vi har.
Vi forventer at du kan agere i en rolle, hvor du har et bredt kendskab på tværs af vores servicespor, da du både vil skulle vurdere kvaliteten af leverancerne og indgå i tværfaglige samarbejder omkring observationer, klager og handleplaner. Hertil er det en nødvendighed ar du har kørekort til personbil, da du vil skulle køre en del rundt på vores forskellige lokaliteter.



Vi forventer at du har erfaring med:

  • Kundeservice og opfølgning på aftalte leverancer.
  • Tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt, med fokus på at skabe gode relationer.
  • Validering og kvalitetssikring af processer, som du kan bruge i det daglige arbejde.
  • Planlægning, styring og koordinering af indsatser inden for facility management.


Som person ser vi dig:

  • Kommunikere og formidle klart og troværdigt, både mundtligt og skriftligt.
  • Skabe gode relationer, der sikrer et smidigt samarbejde i hverdagen.
  • Være både samarbejds-og serviceorienteret, så du kan understøtte servicebehov hos kunderne og de øvrige teams i Bygningsstyrelsen
  • Være god til at forventningsafstemme både på de interne linjer og eksternt og biddrage til løsninger, der sikrer tilfredse kunder og samarbejdspartnere.
  • Bevare overblikket i en travl hverdag og balancere krav, ønsker og aftalte serviceniveauer på en pragmatisk måde


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter relevant overenskomst, forventeligt mellem staten og relevant faglig organisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser.

Dit arbejdssted vil være Thomas Helstedsvej 9, 8660 Skanderborg. Du må desuden forvente rejseaktivitet i mindre omfang, da vi har ejendomme og kunder i hele landet.

Det skal bemærkes at det er forudsætning for denne stilling, at du kan godkendes til NATO-sikkerhedsniveauet Hemmeligt (HEM) samt opretholde den igennem din ansættelse.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.



Ansøgning og kontakt
Vi ved at det tager tid at sende en ansøgning afsted, så vil du vide mere om stillingen eller har du spørgsmål? Så er du mere end velkommen til at kontakte temaleder Kirsten Jæger på tlf. 41 70 13 74 eller alternativt centerchef Christian Pilgaard på tlf. 41 70 13 06 eller e-mail [email protected].

Du er også velkommen til at sende dem en SMS, så ringer de tilbage til dig. Bemærk at Kirsten og Christian afvikler ferie fra den 20. december til den 5. januar, så send dem her en SMS. Så giver de dig et kald, når de er retur igen.

Er du interesseret? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 7. januar 2025 kl. 12:00. Du søger stillingen via linket på denne side. Vi forventer at holde samtaler i uge 2 og 3 med tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Facility Manager
Skanderborg
Facility Manager
Midtjylland
Håndværk og service
Skanderborg
Håndværk og service
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Service Vest

    Servicetekniker til Vestdanmark

    Fuldtid

    8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Ørstedsvej 16, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Asylgade 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job