1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Fundraising

Er du vores nye udviklingskonsulent indenfor fonde og erhverv?

Fuldtid

Permanent

Nikolaj Plads 15, 1067 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827305
|
Indrykket for 8 dage siden

Kirkens Korshær er en ambitiøs og socialpolitisk NGO i rivende udvikling, og nu kan du komme med på rejsen. Har du et indgående kendskab til fondslandskabet i Danmark, og kan du skrive skarpe ansøgninger, der fanger? Har du erfaring med at skabe og vedligeholde strategiske partnerskaber med fonde og erhvervspartnere? Er du strategisk tænkende og ser muligheder frem for begrænsninger? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent indenfor fonde og erhverv.

Kirkens Korshær
Kirkens Korshær arbejder hver dag på at forbedre livet og vilkårene for mennesker i socialt udsatte og sårbare positioner i Danmark. Vi tilbyder hjælp via vores varmestuer, herberger, familietilbud, samtaletjenester og mange andre tilbud for de mest udsatte.

Vores mission er at værne om vores medmennesker – at give basal hjælp og bekæmpe social uretfærdighed igennem vores landsdækkende organisation hvor vi er 9.000 frivillige og 450 ansatte.

Vi kan tilbyde  
Du får base på Kirkens Korshærs fælleskontor på Nikolaj Plads i hjertet af København, hvorfra vores landsdækkende sociale arbejde understøttes og udvikles. Her møder du et tværfagligt og inspirerende kontorfællesskab, med højt til loftet.

Du bliver en del af vores dynamiske team i afdelingen for viden og social innovation. Vi arbejder med partnerskaber og fundraising indenfor fonde, puljer og erhverv. Vi udvikler og implementerer projekter med fokus på social innovation og organisationsudvikling. Og vi foretager analyser og videns-produktion på baggrund af vores dokumentation af det sociale arbejde.

Vi tilbyder et meningsfuldt job på en arbejdsplads i udvikling, med høje ambitioner og ønsket om at gøre en positiv forskel for samfundets mest udsatte. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med stor fleksibilitet og gode kollegaer.  

Dine arbejdsopgaver

Du vil indgå i et lille team med fokus på partnerskaber og fundraising indenfor fonde, puljer og erhverv.  I tæt samarbejde med dine kollegaer vil du have ansvar for følgende typer af opgaver:    

  • Afdække og vurdere relevante støtte og samarbejdsmuligheder
  • Udarbejde fonds- og puljeansøgninger
  • Skabe og vedligeholde strategiske partnerskaber med fonde og erhvervspartnere
  • Varetage kommunikation og samarbejde med Kirkens Korshærs arbejdssteder i hele landet – og understøtte lokalt drevne projektansøgninger
  • Projektlede og forvalte bevillinger i tæt samarbejde med controller og projektgruppe
  • Bidrage til at evaluere og analysere afdelingens indsatser og resultater for løbende optimering
  • Holde dig up-to-date og bidrage til vidensdeling og sparring i teamet
  • Bidrage til udvikling og optimering af materialer og forretningsgange

Om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du har erfaring med etablering af partnerskaber og fundraising målrettet private fonde og erhvervslivet - og måske også erfaring med at søge offentlige puljer
  • Du er en erfaren projektmager, med en skarp pen der formidler budskaber klart og præcist
  • Du har et øje for æstetik og ved, hvordan visuelle elementer understøtter budskaber
  • Du har kendskab til socialområdet
  • Du mestrer projektledelse fra start til slut, og kan varetage løbende opfølgning og bevillingsforvaltning af projekter og bevillinger
  • Du er samarbejdsorienteret, struktureret og analytisk, og ser altid muligheder frem for begrænsninger
  • Du har et positivt mindset og trives i et alsidigt miljø
  • Du har mulighed for at rejse rundt i landet ved behov.

Ansøgning og frist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.  Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Marie Barrie, Chef for Viden og Social Innovation, på telefon 20 37 88 90 eller via e-mail [email protected].

Stillingen er på 37 timer om ugen, med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2025.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    GEUS

    Vil du være med til at drive og udvikle HR i en forskningsinstitution? (Barselsvikariat)

    Fuldtid

    Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 45, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job