Hos
Hormon- og Stofskiftesygdomme, klinik 1 på
Herlev Hospital søger vi en frisk, engageret og uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der har lyst til at blive en del af et stort, travlt og spændende ambulatorium.
Stillingen er en fast stilling på 35-37 timer om ugen og kan besættes hurtigst muligt eller fra den 1. april 2025.
Om os: Hormon- og Stofskiftesygdomme, Klinik 1 er et ambulatorium, hvor ingen dage er ens. Her vil du opleve et væld af forskellige opgaver – og du skal være klar til at omstille dig hurtigt, når dagen tager en uventet drejning. Er du til variation, og et arbejde der løbende byder på nye udfordringer, så er det hos os du skal være! Du vil blive en del af et sekretærteam med 7 fantastiske kolleger, der er både dygtige, imødekommende og klar til at tage godt imod dig.
Din rolle: Som en del af vores sekretærteam vil du arbejde tæt sammen med kolleger i eget ambulatorium samt på tværs af øvrige ambulatorier og sengeafsnit på afdelingen. Vi vægter samarbejde højt – både i det daglige arbejde og i forhold til faglig sparring både mono- og tværfagligt.
Du skal være vant til at arbejde med Sundhedsplatformen og gerne have erfaring med ambulant virksomhed.
Vi tilbyder: - Tilrettelagt onboardingprogram med mentortilknytning
- Introduktion til hospital, afdeling, ambulatorier og arbejdsopgaver
- Grundig oplæring indenfor alle arbejdsområder
- Skemalagte arbejdsopgaver i rul, så det sikres, at du holder dine kompetencer ved lige indenfor alle administrative opgaver i et ambulatorium
- Mulighed for hjemmearbejdsdage, når du er fuldt opdateret på arbejdsopgaverne og kan udføre disse selvstændigt
Vi ser gerne, at du: - Er fagligt stolt og professionel
- Er loyal, engageret, fleksibel og stabil samt har gode sociale kompetencer
- Trives med at håndtere opgaver på et højt fagligt niveau
- Er hjælpsom og imødekommende overfor kolleger, patienter og pårørende
- Er positiv og løsningsorienteret
- Har let til smil og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vores kultur: Vi har en afslappet omgangstone og respekterer det enkelte individ. Trivsel og rummelighed er grundpiller i vores sekretærteam, og vi gør en indsats for, at alle føler sig godt tilpas.
Du vil blive en del af sekretærgruppen i Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital, som tæller 13 sekretærer, og du bliver samtidig en del af den samlede sekretærgruppe på Medicinsk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital, der omfatter 38 sekretærkolleger fordelt på begge matrikler.
Er du klar til at blive en del af vores team? Vi glæder os til at høre fra dig, og vi er så klar til at tage imod dig.
Du kan se mere om afdelingen her:
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Medicinske-Sygdomme/Sider/default.aspx Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
fredag d. 14. marts, 2025 – ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 12.
Har du spørgsmål til stillingsopslaget? Er der noget du gerne vil have uddybet? Kunne du tænke dig at komme forbi på et uforpligtende besøg? Du er meget velkommen til at kontakte:
Funktionsleder
Marian Culmsee
Afdeling for Medicinske Sygdomme
Telefonnr.: 5115-4691
[email protected]