Kunne du tænke dig at lære om IT-support, og kan du se fordele ved en IT-supporteruddannelse, hvor du:
- Får en tilpasset og professionel 2-årig uddannelse inden for IT-support
- Bliver en del af en anderlederes og spændende arbejdsplads
- Bliver en del af et spændende IT-supportteam med engageret arbejdsindsats og tæt samarbejde
Så synes vi, at du skal gribe muligheden og blive vores næste IT-supporterelev. Om os: Vi er fysisk placeret ved både hovedsædet af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup og ved Cyber division i Hvidovre. Vi fungerer som lokal IT afdeling, der dagligt supporterer ca. 1500 brugere med IT-Support.
Vi er en IT afdeling bestående af en leder, seks IT-specialister og fem IT-supporterelever, hvoraf du vil være den ene IT-supporterelev. Som vores IT-supporterelev vil du følge en uddannet kollega, men der vil være faglig sparring med alle.
Du vil blive en del af et team, hvor vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling. Hos os har vi en høj grad af frihed. Derudover er vi en afdeling hvor smil, god humor og dygtige kollegaer præger vores dagligdag.
Om stillingen: Vi tilbyder en spændende læreplads hos en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Du kommer til at veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og din praktikdel hos os.
Her vil du opnå de praktiske færdigheder og faglige evner, som kræves for at blive IT-supporter. Du kommer til at indgå i det lokale Servicedesk team, hvor vi yder daglig support, foretager fejlfinding og generelt fokuserer på at give vores kunder den bedste support, så de kan passe deres arbejde. Vi vil sørge for, at du bliver godt klædt på i oplæringen til dine kommende opgaver.
Om dig: Vores forventninger til dig som vores kommende elev er, at du som minimum har gennemført Grundforløb 2 på Data- og kommunikationsuddannelsen eller gør det inden for de næste 1-2 måneder.
Du er med til at skabe værdi hos os, når du viser engagement og yder kvalitet. Det er en vigtig værdi i Forsvaret. Det kræver, at du fordyber dig i din uddannelse, og at du er en engageret og arbejdsom person, som kan lide at samarbejde med andre.
Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
- Ønsker at blive en dygtig supporter, der løser opgaverne servicemindet
- Er nysgerrig og engageret
- Er villig til fortsat at lære og implementere ny viden, så du løbende udvikler dig
Ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.835,65 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.901,55 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte leder IT / Katrine Jespersen på 4194 6274.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på 3266 5913.
Sådan søger du Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 5. februar 2025. Der afholdes samtaler løbende.
Forventet tiltrædelse den 1. marts 2025.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og
www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk