Har du lyst være med til at videreudvikle den psykiatriske sygepleje, samt være inspirator og tovholder på vores forbedringsarbejde? Så er det denne stilling du skal søge. Velkommen til afsnit B1 Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans varetager specialfunktion i retspsykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri. B1 er et lukket sengeafsnit med plads til 16 patienter. Vores tilgang til patientbehandlingen bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi i samarbejde med patienten kan gøre en forskel.
Behandlingen tager afsæt i det gode patientforløb, hvor vi ønsker at patienterne aktivt medvirker til at løse egne problemer. Omdrejningspunktet og den faglige tilgang i behandlingen bygger på en god behandlingsrelation mellem patienten, pårørende og behandlerteamet. Der tages afsæt i motivation, kognitiv miljøterapi, misbrugsbehandling, målrettet risikovurdering og -håndtering, sikkerhed, psykofarmakologisk behandling og meget mere.
Din rolle som klinisk sygeplejespecialist Som klinisk sygeplejespecialist på B1, skal du, i samarbejde med afsnitsledelsen, udvikle den kliniske sygeplejepraksis og være med til at højne den kliniske sygepleje gennem undervisning og udvikling af plejepersonalets praktiske og teoretiske kompetencer.
Som klinisk sygeplejespecialist vil du, i samarbejde med afsnitsledelsen, være ansvarlig for kliniske patientforløb med alle de facetter, dette indebærer.
Du vil være optaget af udviklingspotentialet hos både patienter og kollegaer. Du skal have blik for læringsmulighederne i den kliniske praksis, og du forstår, at mennesker udvikler sig ved både at modtage læring og ved at lære fra sig. Derudover synes du, det er spændende at være med til at initiere og deltage i sygeplejefaglige og tværfaglige udviklings- og forskningsaktiviteter.
Hvem er du? Vi søger en sygeplejerske med en master- eller kandidatuddannelse, der har bred psykiatrisk erfaring, og som er solidt sygeplejefaglig forankret. Din erfaring giver dig viden om og evne til at udvikle, implementere og fastholde kvalitet i sygeplejen.
Derudover ser du dig selv i følgende:
- Du er udadvendt, initiativrig og kan bevare overblikket i en dynamisk dagligdag.
- Du ser en styrke i at inddrage kollegaernes kompetencer i kvalitets- og kompetenceudvikling.
- Du arbejder systematisk og målrettet med praktisk og teoretisk kompetenceudvikling,
- Du har gode pædagogiske evner og formår at inspirere og motivere kollegaer og være tovholder for forbedringstiltag.
- Du formår at arbejde tværfagligt og samarbejde med afdeling R’s øvrige kliniske sygeplejespecialister.
- Du fremstår som det gode eksempel.
Hvorfor skal du vælge os? - Du får en grundig introduktion til afsnittet.
- Du bliver en del af et spændende og varieret arbejde i et udviklingsorienteret og struktureret afsnit.
- Du bliver en del af et spændende og nytænkende behandlingsmiljø, hvor vi praktiserer rehabiliterende, aktivitetsbaseret recovery-behandling.
- Du bliver en del af et samarbejde med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i centrets ERFA-gruppe.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i blandede vagter. Denne stilling er dog fortrinsvis i dagvagter, men enkelte aftenvagter og weekendvager kan forekomme.
Tiltrædelse aftaler vi sammen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialiser med kandidatgrad eller mastergrad. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du kan derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi glæder os til at høre fra dig. Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Majken Oggesen på 386 42335.
Er du klar til at søge, så følg linket her på siden, hvor du bedes uploade CV, ansøgning og relevante uddannelsesdokumenter.
Ansøgningsfrist: 2. januar 2025 Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende