Er du vild med planlægning, løsningsorienteret og frisk på nye, spændende opgaver, er det måske lige dig, vi leder efter.
Vi har masser af spændende opgaver, der skal løses, og vi søger derfor en ny kollega for bedre at kunne understøtte alle de gode projekter og den udvikling, der er i gang i Nordfyns Kommune.
Vi er en kommune med ca. 30.000 indbyggere og har tre hovedbyer – Bogense, Otterup og Søndersø - som hver har deres potentiale at bygge videre på i den fremtidige planlægning og udvikling af kommunen. Vi har aktive og engagerede aktører i både erhvervslivet, landdistrikterne og byerne – alle sammen aktører, som vi skaber rammerne for udviklingen sammen med.
Jobbet som planlægger i Nordfyns Kommune spænder bredt, og du får – netop fordi vi er en mindre kommune - her mulighed for at bevæge dig i hele feltet fra strategiske planlægningsopgaver til konkret sagsbehandling.
Du vil i det daglige arbejde – og i stort omfang - kunne bringe din faglighed i spil inden for det spændende krydsfelt, hvor udvikling af erhvervs- og boligområder, smukke natur- og landskabsområder, kulturhistorie, nationale interesser og ambitiøse politiske visioner mødes.
Som planlægger bliver du en del af planteamet, der er placeret på Otterup Rådhus i Plan- og Kulturafdelingen.
Plan- og Kulturafdelingen har en bred opgaveportefølje, og ud over dine primære opgaver, bliver du typisk også involveret i en masse andre spændende opgaver. Du vil komme til at arbejde på tværs af mange fagområder.
Planteamet består af seks medarbejdere, hvor den ene fungerer som fagkoordinator. Kollegaerne i planteamet vil i dagligdagen blive dine nærmeste kollegaer, og som du i stor stil løser opgaverne sammen med.
Det siger kollegaerne:
”Omgangstonen på arbejdspladsen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed. På det tekniske område har vi en god sparrig omkring opgaverne med de andre afdelinger og rådgivere, hvilket er en forudsætning for de gode løsninger. Vi er bevidste om, at ingen ved alt, men sammen kan vi løse meget. Hos os er der stor mulighed for faglig udvikling og ansvar i jobbet. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores hverdag.”
Mere specifikt vil dine opgaver som planlægger hos os være:
Vi ønsker, at du som planlægger:
I Plan og Kultur arbejdes der ud fra de besluttede værdinormer i Nordfyns Kommune: "Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed". Vi er stolte af værdierne og har stort fokus på, at de skal kunne mærkes og ses i det daglige arbejde.
Det praktiske
Ansøgningsfrist søndag den 2. marts 2025
Tiltrædelse senest 1. maj 2025
Samtaler forventes afholdt den 7. marts og 11. marts 2025
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi tilbyder dig gode muligheder for udvikling, og lønnen afspejler dine kvalifikationer.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte planlægger Marie Skovsby på tlf. 21 48 61 76, fagkoordinator Tamara Adham på tlf. 23 47 41 19 eller chef for Plan og Kultur Åse Nielsen på tlf. 21 52 36 83.
Flyt gerne til Nordfyn
Vi er, som nævnt ca. 30.00 indbyggere i kommunen, og du skal være mere end velkommen i fællesskabet. Vi kan blandt andet byde på fantastisk natur, herunder en kystlængde på 154 km - med alle de muligheder det giver. Vi har et mål om at blive ”Danmarks bedste friluftskommune for familier” – og vi er godt på vej.
Herudover har vi et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund, hvor man kan være en del af en række fællesaktiviteter, årlige kulturbegivenheder og meget, meget mere.
Overvejer du at flytte til Nordfyns Kommune, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og i dine overvejelser.
Læs mere her: https://www.nordfynskommune.dk/
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir