Vil du være med til at levere online psykologi af højeste kvalitet i samarbejde med andre kompetente kollegaer, og har du lyst til at sikre en høj faglighed i alle forløb? Så får du lige nu mulighed for at blive en del af Aleris PP.
Aleris PP, Online
Velkommen til Aleris PP
Aleris PP Online har hovedsæde i Søborg, men vi har teams og afdelinger på Aleris’ lokationer i hele Danmark. Du finder derfor din kommende arbejdsplads enten på Generatorvej i Søborg, Sofiendalsvej i Aalborg eller i Odense på J. B. Winsløws Vej, som er vores nye sundhedscenter, der åbner i december.
Uanset lokation er det vigtigt for os, at vi skaber et trygt og tillidsfuldt miljø, og det gælder både for vores kunder og medarbejdere. Aleris PP Online er placeret i hele landet, da vi både varetager konsultationer online og ved fremmøde. Det betyder, at vi arbejder digitalt, når det er muligt, og fysisk, når det er nødvendigt. Vores kunder henvender sig med mange forskellige problemstillinger.
Bliv en del af teamet
Uanset lokation vil du blive en del af et en team, hvor vi har fokus på fællesskab, faglighed og trivsel, og hvor den gode kundeoplevelse altid er i centrum. Hos Aleris PP tilbyder vi dig en hverdag i et godt og stærkt arbejdsmiljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af vores hverdag.
Som vores kommende psykolog vil du opleve at bruge minimal tid på det administrative. Det har dine kompetente kolleger nemlig helt styr på. Det giver derfor dig mulighed for at fokusere på kerneopgaven – den psykologiske rådgivning.
Vi ved derfor også, at vi lykkes bedst i fællesskab, og det er vigtigt, at du er en holdspiller, der samarbejder og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Din fremtid hos Aleris PP
Den ideelle kandidat er autoriseret psykolog, arbejder selvstændigt og er struktureret. Du har fokus på at levere høj faglig kvalitet og samtidigt møde kunderne i øjenhøjde. Du har erfaring med korttidsterapi, og du skal trives med at arbejde med onlinekonsultationer. Du finder det meningsfuldt at hjælpe forskellige typer mennesker, fra alle sociale lag, med at skabe en stabil og god hverdag og arbejdsliv.
Som vores kommende kollega vælger du, om du vil arbejde fuld- eller deltid. Vi finder i fællesskab ud af hvilken løsning, ansættelsesform og timetal, der passer lige netop dig. Vores åbningstid er hverdage 8-21 og weekend 9-17. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejdsdage. Der vil også være supervision, pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi ser gerne, at du kan starte 1. februar 2025.
Du skal glæde dig til at blive en del af Aleris.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så er du velkommen til at kontakte Klinikchef og Chefpsykolog, Annette Gaard, på mail: [email protected] eller på telefon 2619 6378, eller Teamleder, Inge Holm-Petersen, på mail: [email protected] eller pr. telefon 4197 8607.
Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en kort ansøgning snarest. Anvend knappen "Søg stillingen" til højre. Der er ansøgningsfrist den 18. december 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir