1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Favrskov

Region Midtjylland - Neurocenter Sengeafsnit 3 - RHN

Er du vores nye aftensygeplejerske på sengeafsnit 3, kognitiv subspeciale, Hammel Neurocenter?

Fuldtid

Permanent

Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2813733
|
Indrykket for 2 dage siden

Brænder du for relationsarbejdet, hvor det holistiske menneskesyn er bærende i neurorehabiliterende sygepleje og vil du være en del af en stærkt personalegruppe og hjælpe mennesker i rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade?

Så er det måske lige DIG vi søger, til en fast aftenvagtsstilling, med opstart 1. marts 2025 eller snarest muligt efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på mellem 28-37 timer/uge, dette aftales individuelt og vi vil forsøge at efterkomme dine ønsker, ligesom det vil være muligt at få et fast 5:2-rul. Du må påregne at arbejde ca. hver 2. weekend. Vi bruger systemet MinTid til vagtplanlægning, derudover gør vores vagtplanlægger hvad hun kan, for at imødekomme dine ønsker.

Vi værdsætter både nyuddannede og erfarne ansøgere, det vigtigste er lysten og interesse i opgaven hos os.
Den første måned tæller du ikke med i normeringen og her må du påregne at introduktion primært ved foregå i dagstid, du vil blive introduceret og sidemandsoplært i afsnittet ved din mentor, specialeansvarlige sygeplejersker samt øvrige kollegaer - herunder fysio- og ergoterapeuter. Sygeplejegruppe består af særdeles kompetente og erfarne kollegaer som over en årrække har dygtiggjort sig i at rehabilitere svære og komplekse kognitive følger efter hjerneskade, så der er god sparring at hente i hverdagen.
Ligeledes vil du få introduktion i vores uddannelsescenter, hvor fokus er på, hvordan man forstår den hjerneskadede patient. Her udbydes 12 hele dages introduktion, der strækker sig over det første års ansættelse og bl.a. introducere til emner som neuropædagogik, konfusion, dysfagi, selvbeskyttelse og mange flere.

Som medarbejder på Sengeafsnit 3
Bliver du en del af et dygtigt og dedikeret personalegruppe, der tværfagligt arbejder systematisk og målrettet med højtspecialiceret neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og dennes pårørende. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen. Hver patient har et primært team der består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlige læge. Teamet suppleres med talepædagog, neuropsykolog, socialrådgiver og diætist.

Vores afsnit med 10 sengepladser, der er en del af det kognitive subspeciale, er fagligt velfunderet og har et højt engagement i opgaven med rehabiliteringen af patienter med svære erhvervede hjerneskader. De kognitive forstyrrelser er særligt markante i den første periode af indlæggelsen, ofte med konfusion og ind i mellem agitation i forskellige grader.
Neurorehabiliterende sygepleje har fokus på relationsarbejde, forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabilitering er fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. I dagligdagen bruger vi både næromgivelserne, byen og Hammel Neurocenters mange haver aktivt.

Vi lægger vægt på og ønsker os at

  • Du ønsker at arbejde med højtspecialiseret neurorehabiliterende sygepleje – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Du er faglig velfunderet, trives med at arbejde aften og ønsker at være med til at sætte dit præg på hvordan et tværfagligt samarbejde omkring patienterne kan se ud i aftenvagterne.
  • Du kan se dig selv i samarbejdet med patienter med forskellige kognitive problemstillinger, herunder konfusion og indimellem agiteret adfærd
  • Du vægter etableringen af relation til patient og pårørende højt
  • Du ønsker at samarbejde med ofte kriseramte pårørende
  • Du hurtigt bliver en god kollega, vi løfter opgaverne i fællesskab og værner om hinanden - et godt arbejdsmiljø er noget vi prioriterer højt

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Læs mere om Hammel Neurocenter her: Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Til patienter og pårørende - Hospitalsenhed Midt

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Mette Leding Bendtsen på tlf. +4521571858.

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 28. januar 2025.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. januar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Aftensygeplejerske
Favrskov
Aftensygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Favrskov
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Neurocenter Sengeafsnit 1 - RHN

    Sygeplerske søges til Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter

    Fuldtid

    Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 1. marts 2025. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Det hører med til stillingen, at der er weekendvagter, og at der ud over dagvagter vil vær... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hovvej 76, 8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Hadbjergvej 12, 8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Elbæktoften 9, 8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job