1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
Udløber snart

Rigshospitalet

Er du vores nye overbioanalytiker i Afdeling for Genetik på Rigshospitalet?

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2726207
|
Indrykket for 19 dage siden
Vi søger en overbioanalytiker til Afdeling for Genetik på RH. Overbioanalytikeren bliver en del af et team på tre overbioanalytikere, som samarbejder om ledelse af bioanalytikergruppen og prøvemodtagelsens sekretærer samt øvrige relevante opgaver.

Om jobbet

Du vil indgå i et tæt samarbejde med de to andre overbioanalytikere om faglig ledelse og personaleledelse for bioanalytikergruppen, som aktuelt omfatter 70 personer fordelt med 55 på Rigshospitalet, Blegdamsvej og 15 på Kennedy Centret (Glostrup).

Afdelingen har tre laboratorieafsnit (cytogenetik, molekylærgenetik og biokemisk genetik) med hver sin afsnitsledelse. Du vil skulle indgå i en eller flere afsnitsledelser og i afdelingens ledergruppe.

Du vil få ansvar for

  • personaleadministration og -ledelse, herunder ansættelse og introduktion af nye bioanalytikere, sygefraværssamtaler og MUS, samt ferieplaner for de bioanalytikerne, du har i direkte reference. Med den aktuelle fordeling mellem overbioanalytikerne kunne det være bioanalytikerne i cytogenetikken og sekretærer/studentermedhjælpere i prøvemodtagelsen
  • at sikre trivsel og psykologisk tryghed for medarbejderne via synlighed og gode kommunikative evner
  • planlægning af kompetenceudvikling for medarbejderne
  • faglig sparring med driftskoordinatorerne om den daglige drift
Du vil også deltage i

  • afsnitsledelse mht. planlægning og afvikling af drift
  • ledergruppemøder, hvor afdelingsledelsen og alle afsnitsledelser er repræsenteret
  • andre opgaver efter behov og interesse
Vi er en afdeling under konstant udvikling. Tværfagligt samarbejde, fleksibilitet, samt evnen til at få øje på gode løsninger vægtes derfor højt.

Om os

Vi beskæftiger os bredt med diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske og metaboliske sygdomme. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og anvender tidssvarende metoder indenfor molekylær- og cytogenetik samt funktionel genetik og biokemi. Fx kromosomanalyser, metaboliske analyser, enkeltgen-analyser samt NGS-baseret teknologi til genpaneler, exomsekventeringer og fortolkning af helgenomdata. Afdelingen er en del af Diagnostisk Center på Rigshospitalet.

Om dig

Du er den rette kandidat, hvis du er

  • Uddannet bioanalytiker
  • Har erfaring med cytogenetik eller andre områder af relevans for afdelingen
  • Har erfaring med ledelse eller er indstillet på at gennemføre en lederuddannelse
  • Er engageret og nysgerrig
Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer, har et positivt livssyn samt ønsker at sætte dit præg på både faglig ledelse og personaleledelse i en afdeling med høj aktivitet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer/uge og til besættelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Birgit Kassow, [email protected] og du kan læse mere om afdelingen på: www.rigshospitalet.dk/genetik

Ansøgningsfristen er den 20.10.2024

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.550 årsværk og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning og uddannelse. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 35 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin og DEKS.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bioanalytiker
København
Bioanalytiker
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Forskningslaborant/bioanalytiker til Ploug-gruppen ved Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4B, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job