Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til vores lille og alsidige ambulatorium, som er en del af Klinik for Stråleterapi. Vores kollega har valgt at gå på pension, og vi har derfor en ledig stilling, som vi ser frem til at besætte pr. 01.03.2025 eller efter aftale.
Om os: Vi er en lille gruppe på 5 sygeplejersker og en sekretær. Her vægter vi samarbejde, godt humør, høj patienttilfredshed og høj faglighed.
Vi yder sygepleje til patienter med forskellige kræftsygdomme i forskellige sygdomsstadier. Desuden har vi forløb med patienter med sjældne sygdomme. Vores arbejdsopgaver består i at deltage i lægekonsultationer, selvstændige sygeplejekonsultationer, samt give kemo- og immunterapi.
Vi håber, du: - Har klinisk erfaring, gerne med kræftsygepleje
- Har evner for planlægning og prioritering og synes om at arbejde selvstændigt
- Er god til at samarbejde
- Kan bevare overblikket i dynamisk hverdag
- Trives med udvikling og forandringer
Vi tilbyder: - Et godt kollegialt og tværfagligt sammenhold
- Fagligt engagerede og erfarne kollegaer
- Grundig oplæring og en introduktion, der tilpasses dine kompetencer
- Kursus i medicinsk kræftbehandling, hvis du ikke allerede har det
- Stor indflydelse på den daglige tilrettelæggelse af arbejdet
Du bliver en del af en klinik, hvor patientinddragelse, høj faglig kvalitet og en stærk forskningsprofil er kendetegnende. Ambulatoriet har åbent fra 8.00 – 15.30 mandag til fredag.
Stillingen er i første omgang et vikariat på 12 måneder, men da vi altid står i nye udviklingstiltag, kan der senere blive tale om en fast stilling hos os. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at se klinikken eller høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende oversygeplejerske Nete Hjortholm tlf.: 35 45 88 12 eller oversygeplejerske Katrine Løppenthin på 35 45 18 95
Ansøgningsfristen er den 23. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 5 2025
Du kan læse mere om hvem vi er på Rigshospitalets
hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.