Hos ZTEC ApS leder vi efter en dedikeret og erfaren sælger med baggrund i metalindustrien, der brænder for at gøre en forskel i branchen. Hvis du elsker at finde løsninger på svejsebehov, trives med kundedialog, og samtidig ønsker at arbejde i en virksomhed med fokus på udvikling og innovation, så er det dig, vi søger!
Kort om stillingen:
Hos ZTEC er vi i vækst. Derfor søger vi nu en dedikeret sælger til vores svejserobotter og svejsesystemer, som har den viden og ekspertise, der skal til for at forstå, hvor skoen trykker i den danske metal- og svejsebranche. I Stillingen vil du primært skulle opsøge og besøge kunder, der beskæftiger sig med, eller anvender, svejsning i deres daglige virke for at afdække deres behov inden for svejs – I hele Danmark. Målet er at finde projekter og hjælpe kunder med vores løsninger dér, hvor det giver mening. Kørekort og egen bil vil være essentielt for varetagelse af stillingen, og en særlig glæde for kaffe. Stillingen kan både varetages i deltid eller fuldtid efter ønske.
Hvad vi leder efter
Vi søger en person, der:
• Har kendskab til branchen inden for svejsning og metalarbejde.
• Har viden om robotteknologi – eller ønsker at lære mere om det.
• Har et kæmpe drive og finder det spændende og sjovt at arbejde med kunder.
• Kan identificere og løse kundernes svejsebehov gennem dialog og teknisk ekspertise.
• Er selvkørende og tager ansvar for egne opgaver og mål.
• Har kørekort, og er ikke bange for at bruge det.
Arbejdstimer
Arbejdstimerne vil være fleksible efter ønsker, men primært ligge mellem 8:00 og 17:00.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en baggrund som:
• Svejser eller metalarbejder.
• Smed eller lignende håndværksmæssig uddannelse.
• Sælger med erfaring inden for teknisk salg eller svejseløsninger.
Tidligere erfaring med robotteknologi eller automatisering er et plus, men ikke et krav – vi skal nok klæde dig godt på!
Vi tilbyder:
• En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og timeantal.
• Mulighed for at arbejde i et dynamisk og innovativt team med fokus på vækst og udvikling.
• En arbejdsplads, hvor du får frihed til at være selvkørende.
• Muligheden for at sætte et stort præg på os som en virksomhed i vækst.
Hvem er vi?
ZTEC er en førende nordisk leverandør af robot- og visionsystemer, der tilbyder et omfattende udvalg af produkter og løsninger til automationsprojekter. Vi samarbejder tæt med specialister inden for industrirobotter, vision, sensor og software for at sikre, at vores kunder får de bedste forudsætninger og den nyeste viden i branchen. Vores mål er at være den foretrukne partner inden for automation.
Vi tilbyder blandt andet:
• Robotter: Industrielle, kollaborative, mobile robotter til forskellige applikationer. Herunder dedikerede svejserobotter.
• Vision: Industrielle kameraer, smart kameraer og 3D-kameraer til avanceret billedbehandling.
• Sensorer: Vision-sensorer, optiske sensorer og ultrasoniske sensorer til præcis måling og kontrol, og meget mere.
• Systemløsninger: Svejseløsninger og palleteringssystemer, herunder vores EasyArc- og CUBE-svejsesystemer.
Hos ZTEC er vi dedikerede til at levere innovative og pålidelige løsninger, der hjælper vores kunder med at optimere deres produktionsprocesser og opnå succes i deres automationsprojekter.
For mere information kan du besøge vores hjemmeside på www.ztec.dk
Sådan ansøger du
Er du klar til at tage din karriere til næste niveau, eller vil du have lidt spændende at lave inden du går på efterløn eller pension? Send din ansøgning og CV til [email protected], eller kontakt Simon Molbech for mere information på +45 71 61 50 00.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen,
ZTEC ApS
Åbrovej 57
8586 Ørum Djurs
+45 71 61 50 00
www.ztec.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir