1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Vejle
Nyt job

Syddansk Erhvervsskole

Er du vores nye ejendomsservicetekniker-lærling? (Vejle)

Fuldtid

Permanent

Vejle

SE PÅ KORT
ID: 2866408
|
Indrykket i dag

Leder du efter en spændende læreplads inden for ejendomsservice med varierede og lærerige arbejdsopgaver i et livligt uddannelsesmiljø med gode kolleger? Så læs videre om muligheden for at blive lærling som ejendomsservicetekniker på Syddansk Erhvervsskole, Vejle.

 

Som lærling på Syddansk Erhvervsskole møder du elever og undervisere fra vidt forskellige uddannelser, og du får fagligt stærke kollegaer, der er med til at skabe og vedligeholde en attraktiv erhvervsskole – og som er parate til at tage dig med på rejsen ind i dit nye fag.

 

Din nye læreplads

Du kommer til at indgå i Miljø & Bygning, Teknisk Service, hvor du får berøring med de forskellige fagområder i din uddannelse. Teamet varetager mange opgaver inden for bygningsdrift og vedligehold, drift af grønne områder og service.

 

Du får blandt andet mulighed for at arbejde med energioptimering, miljørigtig affaldshåndtering og pleje samt vedligehold af udearealer. En vigtig del af jobbet er at kunne servicere og kommunikere med brugerne i bygningerne - og naturligvis dine kollegaer.

 

Vi varetager serviceopgaver som klargøring, kontrol af lokaler og udstyr, opstillinger og flytninger.  Du vil som ejendomsserviceteknikerlærling lære, hvad der skal til for, at bygningerne fungerer som uddannelsesinstitution og arbejde med det i praksis. Driften af bygningerne er afhængig af mange forskellige tekniske installationer, som du vil få indsigt i.

 

Du får kontakt til mange kolleger både i Miljø & Bygning og på skolen generelt. Efterhånden bliver du også en del af koordineringen med interne og eksterne håndværkere.

 

Syddansk Erhvervsskole er arbejdsmiljøcertificeret og vægter et godt arbejdsmiljø højt.

 

Vi leder efter dig, der:

  • brænder for faget og er motiveret for at lære nyt
  • har afsluttet folkeskolen – og gerne GF2 på Ejendomsserviceteknikeruddannelsen (ikke et krav)
  • er imødekommende og deltager aktivt og positivt i dialog med kolleger
  • har fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø
  • har mod på nye opgaver og brug af værktøj og maskiner
  • har gode samarbejdsevner og ordenssans
  • er indstillet på, at der til tider er fysisk krævende opgaver
  • er i stand til at dokumentere egne opgaver
  • har kendskab til IT på brugerniveau
  • har kørekort kategori B og gerne truckcertifikat

 

Om du kommer direkte fra folkeskolen eller er voksen og søger et karriereskifte, er du velkommen til at søge! Vigtigst er, du kan se dig selv i vores organisation og er klar på at lære faget bedre at kende.

 

Ansættelse

Stillingen er på fuldtid, 37 timer pr. uge inkl. pauser med løn og ansættelse i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).  Mødestedet er Boulevarden 36, 7100 Vejle, hvorfra vi kører ud og varetager opgaver på alle vores adresser i Vejle samt Grindsted.

 

Tiltrædelse efter aftale.

 

Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mandag til torsdag fra 7.00-14.30 og fredag 7.00-14.00.

 

Lyder det som noget for dig?

Vil du vide mere om muligheden for læreplads, er du meget velkommen til at kontakte teknisk serviceleder Erling Stenger på telefon 2068 1603. Klik og se den lokale uddannelsesplan

 

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

 

Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest d. 19. marts 2025.

 

Samtaler finder sted i uge 13, 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærling
Syddanmark
Lærling
Vejle
Håndværk og service
Syddanmark
Håndværk og service
Vejle

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Vikatech

    Rørlægger søges 220 kr i timen plus pension og feriepenge

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Bæksgårdvej 7A, 7323 Give, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job