Om jobbet
Er du klar til at spille en nøglerolle i implementeringen af sundhedsreformen og være med til at udvikle nye styringspraksisser i sundhedsvæsnet? Vi søger en erfaren og engageret AC-fuldmægtig, der vil bidrage til at omsætte reformens ambitioner til praksis i en kompleks og spændende organisation.
Sundhedsreformen har som målsætning at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene til borgerne. Det handler blandt andet om at sikre bedre lægedækning og en mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske sundhedstilbud i hele landet. Stabsfunktionen Sundhed og Praksis har et særligt fokus på implementeringen af disse centrale elementer i reformen og arbejder målrettet for at sikre, at alle borgere får adgang til kvalificeret lægehjælp, uanset hvor i regionen de bor.
Som AC-fuldmægtig vil du arbejde tæt sammen med chefer, ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Du vil få medansvar for at sikre, at løsningerne er stærke og forankrede, og du vil indgå i samarbejde med både interne og eksterne partnere for at understøtte implementeringen af reformen.
Dine opgaver
Din profil
Vi søger en kollega med en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx Cand.scient.pol., Cand.polit., Cand. Oecon. (politik og økonomi), der har erfaring med udvikling, planlægning, administration og drift i sundhedsvæsenet. Du tænker strategisk, bevæger dig ubesværet mellem detaljer og helheder og kan proaktivt planlægge næste skridt i processen. Det er afgørende, at du har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, og forstår at fremstille velkomponerede beslutningsoplæg for sundhedsvæsnets parter.
Du har erfaring med at agere i en politisk ledet organisation, og forstår vores rolle og opgave som administration. Du skal have sans for at tilrettelægge gode og effektive beslutningsprocesser, så parterne føler sig godt klædt på og hjulpet til at træffe de vigtige beslutninger, der skal bringe os i mål med et styrket sundhedsvæsen. Du er stærk til at skabe og vedligeholde relationer i et miljø, hvor samarbejde og netværksdannelse er centralt for vores succes.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en stilling i Sundhed og Praksis, hvor du vil blive en del af et dedikeret og kompetent team, der arbejder målrettet med udvikling og administration af det nære sundhedsvæsen.
Du får mulighed for:
Vi værdsætter:
Vi tilbyder:
Om Sundhed og Praksis
I Sundhed og Praksis er vi 28 medarbejdere, og vores opgaver dækker bredt inden for sundhedsvæsnets område. Foruden implementering af sundhedsreformen, som strækker sig over de kommende år, varetager kontoret opgaven med lægedækning i regionen, kontraktsansvar for lægevagtsordningen, som drives af alment praktiserende læger, administration og honorarudbetaling til almen praktiserende læger, psykologer, kiropraktorer m.fl. samt strategisk planlægning og styring af regionens ressourcer med fokus på Praksisområdet. Derudover bidrager kontoret til udviklingen og opfølgning på regionens målbilleder, regionens datavarehus samt udarbejder beslutningsunderstøttende analyser. Driftsansvaret for fire af regionens egne lægeklinikker hører under Sundhed og Praksis. En bred og spændende opgaveportefølje, som byder på både drifts- og udviklingsopgaver, og som byder på samarbejde med kolleger i den øvrige administration, hospitalerne, samarbejdspartnere udenfor regionen og øvrige myndigheder.
Kontoret er ét af fire kontorer i Koncernøkonomi, som har det overordnede ansvar for Region Midtjyllands økonomi og ejendomsportefølje, samt ansvar for lægedækningen i det nære sundhedsvæsen og administration af Praksisområdet i Region Midtjylland.
Vilkår
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025, med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Samtaler holdes mandag den 24. februar 2024.
Du søger stillingen online ved at klikke på "Ansøg" nederst i opslaget.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Birgitte Jæger på telefon 24 23 89 10 eller mail [email protected].
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir