1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk
UDLØBET

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren assistent/sekretær til administrative opgaver – DTU Management

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2658989
|
Indrykket for 94 dage siden

Er du drevet af at løse administrative opgaver, så vores forskere og undervisere kan koncentrere sig om det, de er allerbedst til? Så er det måske dig, vi har brug for på DTU Management.  Vi søger en erfaren assistent eller sekretær, der kan supportere instituttets administration og divisioner. 

DTU Management har et dynamisk miljø, hvor vi forsker, underviser og tilbyder rådgivning i hvordan teknologi kan forandre vores samfund. Områderne spænder fra global klimapolitik til borgernær digitalisering.

Jobbet
Du vil varetage et bredt spektrum af opgaver for ledelsen og vores danske og internationale medarbejdere. Desuden vil du indgå i instituttets administrative team, hvor du vil have et tæt samarbejde med de andre administrative medarbejdere på instituttet. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Administrativ bistand
  • Administration ifm. onboarding af nye medarbejdere
  • Indkøb og fakturabehandling
  • Bistand til tidsregistrering, udlæg- og rejseadministration
  • Elektronisk journalføring
  • Koordination vedrørende praktiske arrangementer, workshops og møder
  • Kontakt og samarbejde på tværs af DTU's administrative enheder

Vi opfordrer dig til at søge jobbet, selvom du ikke nødvendigvis har erfaring på alle de ovennævnte områder. Vi vægter den rette person højere end 100% matchende kompetencer - du kan lære henad vejen – og det kan vi også. Vi lover dig en grundig onboarding og introduktion til dine opgaver. 

Vores forventninger til dig

  • Erfaring fra lignende job 
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund 
  • Er god til og har interesse for at sætte dig ind i nye områder, procedurer og opgaver
  • Kan kommunikere klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
  • Behersker engelsk på højt niveau i såvel skrift som tale
  • Arbejder proaktivt og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • Trives på en international arbejdsplads
  • Du har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge konstruktive relationer
  • Du har gode administrative IT-kompetencer og er erfaren bruger af MS Office-pakken 
  • Du trives med selv at disponere din tid, strukturere og prioritere dine opgaver i et dynamisk miljø

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

Løn og ansættelsesvilkår
Afhængig af din baggrund vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til overenskomst for akademikere i staden eller i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost og med flekstid, alt efter ønske. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Din arbejdsplads bliver DTU Management på Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. august 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Mads Kjellingbro på +45 2367 3987.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om os
DTU Management forsker i samspillet mellem ledelse, teknologi og økonomi. Vi udvikler løsninger i tæt samarbejde med virksomheder og myndigheder. Vores forskning har til formål at styrke velfærd, produktivitet og bæredygtighed i samfundet. Et nøgleelement er teknologiens rolle og dens interaktion med erhverv og mennesker. På uddannelsesområdet bidrager DTU Management til en lang række af DTUs ingeniøruddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. DTU Management har 200+ medarbejdere. Vi tilbyder et internationalt miljø, hvor omkring halvdelen af de ansatte er fra udlandet.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Lyngby-Taarbæk
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Lægeklinikken Eva Bjerg

    Lægeklinikken Eva Bjerg

    Lægesekretær til Almen Praksis i Kgs. Lyngby

    Deltid

    Jernbanepladsen 10, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Jeg søger en uddannet lægesekretær til ca 30 timer ugentligt til min lægepraksis, der er i tæt socialt og fagligt samarbejde med større lægehus på etagen ovenover. Jeg leder efter en dygtig, alsidig, ... Læs mere
    Lægeklinikken Eva Bjerg

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job