1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Udløber snart

Domstolsstyrelsen

Erfaren informationsarkitekt til stort agilt digitaliseringsprogram

Fuldtid

Tidsbegrænset

Gammel Mønt 3, 1117 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2732232
|
Indrykket for 26 dage siden
Vil du arbejde med brugercentreret it-udvikling? Vil du bruge din erfaring med informationsarkitektur til at skabe brugervenlige løsninger, der effektiviserer sagsbehandlingen i det danske retssystem? Så er du måske vores nye kollega.

Domstolsstyrelsen er i gang med en omfattende digital modernisering af to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi bygger it-systemerne fra bunden, og brugerfokus er kernen i alt, hvad vi laver. It-systemerne vil skabe større gennemsigtighed, øge brugervenligheden og sikre hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

For at kunne gennemføre denne digitale udviklingsopgave har vi etableret en programorganisation, der er ansvarlig for at udvikle den nye løsning. Til Straffe- og skifteprogrammet søger vi nu en erfaren informationsarkitekt, som har lyst til at blive en del af arbejdet med at designe og udvikle de nye it-systemer.

Vi tilbyder dig

  • en central rolle i forretnings- og informationsmodelleringen for det kommende straffe- og skiftesagssystem
  • et miljø med høj faglighed, hvor du samarbejder med engagerede specialister inden for forretningsområderne, interaktionsdesign, kommunikation, it-udvikling, løsningsarkitektur, jura og DevOps
  • en transparent og tillidsfuld ledelsesstil samt et godt kollegaskab i en organisation med mange sociale aktiviteter.
Om stillingen
Som informationsarkitekt vil du få ansvaret for at omsætte forretningsmæssig analyse til informationsarkitektur og forretningsprocesser. Du vil fungere som brobygger mellem forretning og it-udvikling, ligesom du vil bidrage til og udfordre den tekniske og forretningsmæssige vision.

Som informationsarkitekt arbejder du med at strukturere information og har et fagligt ansvar for dokumentation af løsningens informationsarkitektur, aktøroverblik samt forretningsprocesser. Dit arbejde udføres løbende under analyse-, design- og udviklingsfaserne og i tæt samarbejde med UX’ere, forretningsspecialister, løsningsarkitekter, udviklere og de agile styringsroller.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:

  • sikre ensartethed på tværs af alle sagsområder ved at identificere og beskrive ens begreber og processer
  • udarbejde informationsmodeller og beskrive begreber og attributter som en del af analysearbejdet - informationsmodellerne fungerer som input til udviklernes arbejde
  • kortlægge it-løsningens forretningsprocesser via arbejdsmøder og workshops med involverede roller - processer udarbejdes i tæt samarbejde med forretningsspecialister og UX’ere
  • udarbejde aktørmodeller, overblik over og beskrivelse af integrationer, herunder bidrage til at kortlægge og beskrive de data, der udveksles mellem systemer
  • deltage i refinement og kvalitetssikring af user stories og bidrage med demoer af produkter med henblik på at holde de øvrige teams opdateret på relevante principper og begreber.
Du bliver en del af Arkitekturteamet i Straffe- og Skifteprogrammets DevOps-enhed. Arkitekturteamet består af to informationsarkitekter, fire løsningsarkitekter og en udvikler. DevOps-enheden består udover Arkitekturteamet af tværgående teams inden for application management, sikkerhed, test og tools.

Vi arbejder ud fra de agile principper på seks større releases frem mod udgangen af 2026, hvor den nye løsning skal være færdigudviklet.

Om dig
Vi søger dig, som har flere års erfaring som informationsarkitekt, forretningsarkitekt eller proceskonsulent og har indgående kendskab til arbejdet med informationsarkitektur med primær fokus på forretningsvinklen. Derudover har du stærke kompetencer inden for informationsmodellering og procesmodellering, gerne med UML og BPMN. Erfaring med Qualiware til dokumentation af informationsmodeller vil også være en fordel.

Erfaring med straffe- eller skifteområdet er ikke en forudsætning, men det forventes, at du kan sætte dig ind i komplekse forretningsområder. Da vi arbejder agilt, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med opgavestyring via agile metoder som SAFe og Scrum.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund f.eks. inden for cand.it, cand.scient.bibl. eller lign. Det er dog ikke afgørende, så længe du har relevant erfaring.

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i et tværfagligt samarbejde mellem mennesker med forskellige perspektiver, erfaringer og kompetencer. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde i tværfaglige teams i samarbejde med andre kreative, ambitiøse og resultatorienterede kolleger. Samtidig forventes det, at du kan arbejde selvstændigt og tage den drivende rolle som informationsarkitekt. Endelig er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, vil du afhængig af din erfaring og anciennitet blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Er du ikke omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med en forventet varighed til ultimo 2026.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jasper Uldal på telefon 3050 3356.

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet som it-specialist hos os.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.

Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer mv.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest 1. november kl. 12.00.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Informationsarkitekt
København
Informationsarkitekt
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KPMG

    Advisory Challenger Academy 2025 - Machine Learning Engineer NewTech

    Fuldtid

    Amerika Plads 36, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Amerika Plads 36, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Amerika Plads 36, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at styrke arbejdet med Københavns Kommunes udvikling af vores integrationsplatform? Har du forståelse for at kunne levere løsninger, der imødekommer forretningens behov, som samtid... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job