Brænder du for at støtte forskere på samfundsvidenskab med at hjemtage bevillinger fra EU, primært ERC og Marie Curie i Horizon Europe, så er denne stilling måske noget for dig. Du vil skulle arbejde proaktivt og kunne lide at samarbejde bredt, igangsætte og drive processer, samt være bindeled mellem forskere, administration og ledelse.
Du vil indgå i et engageret forskningsstøtteteam i et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling og social trivsel prioriteres højt. Enheden supporterer fakultetets godt 300 dygtige forskere med deres ansøgningsarbejde, informerer ledelse og administration om ekstern finansiering og samarbejder derudover på tværs af SDU med øvrige enheder og fakulteter. Vi fokuserer på at arbejde godt sammen og at yde en professionel service til alle omkring os.
Om stillingen
Du vil blive en del af fakultetets pre award-forskerstøtteteam, hvis fornemmeste opgave er at supportere vores forskere og ledelse i bestræbelserne på at hjemtage eksterne forskningsmidler. Enheden er bemandet med 8 personer, som alle arbejder med fundraising og forskningsstrategi, opdyrkende projektsamarbejde, afvikling af kurser, informationsmøder mm.
Opgaverne vil være udfordrende og mangesidige, og omfatte både afholdelse af informationsmøder og kurser, deltagelse i internationale møder og rådgivning af vores forskere fra det tidlige opdyrkende arbejde til skrivning, kvalitetssikring og indsendelse af ansøgningen. Fokus vil være på EU’s excellencevirkemidler Marie Curie og ERC. Det vil derfor være en fordel at have erfaringer med de to virkemidler. Vi forventer, at du kan være med til at udvikle området i samarbejde med de øvrige kolleger i teamet. Stillingen indeholder en høj grad af selvstændige arbejdsopgaver og mulighed for at påvirke disse.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse gerne på ph.d.-niveau og har erfaring med EU-fundraising herunder erfaring med at formulere og kvalificere projektideer og ansøgninger. Du skal være en dygtig formidler og formå at give formidlingsmæssige input til målretning af ansøgningstekster.
Du har en skarp pen og behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt samt gængse IT-værktøjer. Du er udadvendt og er klar til at møde forskere og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde med mod på at argumentere for din sag. Som person er du struktureret, serviceminded, og selvstændig. Samarbejdsklimaet er uformelt og fællesskabsorienteret, så god humor er en fordel og gode samarbejdsevner et must.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job med gode muligheder for at sætte sit eget præg på hverdagen og deltage i den fortsatte udvikling af enheden under den strategiske overskrift ”Fremragende faglige fællesskaber”. Du vil have stor indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver. Arbejdssted vil være med fast kontor på Campus Odense, men der vil forekomme møder og arbejdsdage på alle universitetets 4 campusser. Der er gode muligheder for fleksibel tilstedeværelse. Stillingen er fuld tid medmindre andet aftales.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der vil, afhængig af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg i henhold til Ny Løn.
Kontakt
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af forskningsstøtte Helen Korsgaard på 22439522 eller via e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist: 9. april 2025 kl. 23:59:59 CET.
Der planlægges at holde ansættelsessamtaler i uge 17 2025 med en forventet start 1. juni 2025 eller efter aftale.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir