Trives du med korte deadlines og intensiv presseopmærksomhed? Vil du være en del af en politisk styret organisation? Så er du måske den erfarne kommunikationskonsulent til arbejdet med pressehåndtering, vi søger. Som kommunikationskonsulent er du med til at løfte på den kommunikation, der udadtil fortæller, hvem Familieretshuset er, og hvordan Familieretshuset gør en forskel.
Familieretshuset oplever stor offentlig bevågenhed. Som kommunikationskonsulent får du en central opgave i at varetage vores eksterne kommunikation. En af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver sammen med dine nærmeste kolleger at drive både besvarelsen af pressehenvendelser og en proaktiv presseindsats. Du vil også skulle løse kommunikationsopgaver i forbindelse med større strategiske indsatser, og du kommer derfor også arbejde med samspillet mellem den eksterne og interne kommunikation.
Jobbet som kommunikationskonsulent byder på en god blanding af opgaver med korte deadlines og opgaver med mere tid til fordybelse. Du kommer til at samarbejde tæt med ledere og kolleger i hele Familieretshuset.
Hvem er vi? Du bliver ansat i Direktionssekretariatet, som bl.a. arbejder med kommunikation, presse, direktions- og departementsbetjening. Kontoret er kendetegnet ved et tæt samarbejde. I kontoret får du ca. 12 nære kolleger, som har deres daglige arbejdssted i Aabenraa eller København.
Vi er ambitiøse. Vi har individuelle opgaver, men hjælper samtidig hinanden med kollegial og faglig sparring. Tonen i kontoret er uhøjtidelig, vi bakker hinanden op, og vi er gode til at grine sammen – også når vi har travlt.
Om dig Vi forestiller os, at du er kommunikationsuddannet, journalist eller tilsvarende, og du kommer med nogle års erfaring som pressekonsulent. Vi forventer, at du:
- har erfaring med proaktivt pressearbejde, er idérig og skarpt skrivende og kan forvandle kompliceret stof til klar kommunikation
- har politisk tæft og kan agere strategisk i forhold til organisationens dagsordener. Det er en fordel, at du har en fortid i en politisk styret organisation.
- tager ansvar for opgaveløsningen og deadlines
Derudover er du en positiv holdspiller, som kan skabe gode samarbejdsrelationer internt og eksternt, og får energi af at arbejde med et område, hvor der er ”noget på spil”. Du er frisk på at ”tage fra”, og du trives i krydsfeltet mellem forskellige interessenter beslutningstagere. Du er engageret, nem at begejstre og med på at videndele.
Kontakt og ansættelsesvilkår Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende cv samt anden relevant dokumentation senest
den 16. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 8.
Forventet tiltrædelse er senest den 1. april 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mette Pawlik på
[email protected] eller mobil 50 77 78 70.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i København. Der vil i et vist omfang være rejseaktivitet til de øvrige lokationer rundt omkring i Danmark. Du vil blive omfattet af gældende overenskomst.