1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Områdekontor Nord Rekruttering

Erfaren forstander til plejehjem i hjertet af Nørrebro (Klarahus)

Fuldtid

Permanent

Helsingborggade 16, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2741173
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du en nærværende leder, der kan motivere, understøtte og udvikle?
Vil du stå i spidsen for sikker drift og videre udvikling af plejehjemmet Klarahus?
Har du økonomisk tæft?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Lige nu søger vi en driftsorienteret forstander, som har lyst til at stå i spidsen for en multikulturel arbejdsplads på omkring 120 medarbejdere og en ledergruppe på fire afdelingsledere. Klarahus er et hjertevarmt plejehjem i stemningsfyldte De Gamles By på Nørrebro (se ruteplan til Edith Rodes Vej 14, København N).

Her er 111 lejligheder fordelt på to huse; hver med tre afdelinger, og eget produktionskøkken. Efter en omfattende brandsikring med delvis nedlukning er Klarahus igen tilbage på fuld normering. Klarahus har en åben dør til omverdenen. Vi samarbejder med de andre plejehjem i De Gamles By og inviterer ind til faglig inspiration og til meningsfuldt samvær på tværs af generationer – fx gennem besøgsbabyer og ugentlige besøg fra en vuggestue.

Dine vigtigste opgaver bliver at fortsætte udviklingen, optimere og prioritere i Klarahus’ økonomi og at understøtte lederne i deres ledelse, så alle medarbejdere trives og løser opgaverne omkring beboerne på et højt fagligt niveau.

Det overordnede mål for Klarahus er fortsat at sikre beboernes trivsel. Det er også et mål, at vi er ét samlet plejehjem med høj sammenhængskraft fra kælder til loft og på tværs af afdelinger og fagligheder.

Ring eller send en sms til områdechef Mette Riegels på tlf. 21 78 56 75 for at høre mere om stillingen og dine muligheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Om dig: Kan du lede ambition, udvikling og drift?
Vi drømmer om en ambitiøs leder, som har erfaring med at lede gennem ledere. Du har en sundhedsfaglig uddannelse eller grundigt kendskab til primærsektor og en lederuddannelse på minimum diplomniveau.

Dit mindset er innovativt og din ledelsesstil tillidsbaseret. Du er nysgerrig, og du evner både at lytte, inddrage og udfordre dem, du leder. Du er relationel og jordnær. Og hvis du også kommer med en god portion humor, passer du godt ind hos os.

Du har erfaring med at balancere store budgetter og har organisatorisk tæft med blik for kerneopgaven og de udfordringer, der kan opstå i driften.

Sammen med ledergruppen skal du sikre en stabil drift og ressourcestyring samt høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven – herunder sikre høj faglighed gennem fortsat uddannelse, rekruttering og opkvalificering af medarbejdere.

Du kan læse mere i den jobprofil, vi har udarbejdet for stillingen.

Om forvaltningen: Visionære strategier og bred understøttelse
Organisatorisk er Klarahus placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Nord, der understøtter driften af omkring halvdelen af de 40 plejehjem i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområdet, og du skal som strategisk leder arbejde med forvaltningens strategiske indsatser og i overensstemmelse med Kommunens Ældrepolitik og Sundhedspolitik.

Du får et tæt samspil med områdechef, Mette Riegels, og du har mulighed for at blive understøttet af blandt andet sundhedsfaglige konsulenter, pårørendevejledere, økonomikonsulenter og rekrutteringskonsulenter. Ligeledes er der gode muligheder for sparring og samarbejde gennem ledergruppen i Område Nord, der blandt andet tæller forstanderne fra 20 af Københavns Kommunes plejehjem. I De Gamles By ligger der desuden fire andre plejehjem, og der er kultur for at hjælpe og støtte hinanden på tværs af plejehjemmene.

Du vil opleve, at der i forvaltningen er et stort fokus på ledelse og lederudvikling – og du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem fx faglig indflydelse og deltagelse i udviklingsprojekter.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi har brug for dig fra den 1. februar 2025 – eller hurtigst muligt herefter.  
Når du sender din ansøgning, vil vi selvfølgelig gerne høre, hvordan du vil gøre visioner til sikker drift, men vi vil også gerne høre, hvad vi kan gøre, for at du lykkes og trives i stillingen.
Stillingen er uden øverste arbejdstid og aflønnes efter gældende overenskomst.

Søg via linket senest onsdag den 13. november 2024
1. samtale er den 26. november og 2. samtale er den 9. december. Kandidater, der går videre til anden samtale, forventes at gennemføre tests hos en HR-konsulent inden samtalen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forstander
København
Forstander
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Specialskolen i Ørestad

    Skoleleder til ny specialskole – Specialskolen i Ørestad - den første af sin slags på Amager

    Fuldtid

    Sundholmsvej 50, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Strategisk overblik og pionérånd søges – enestående mulighed og søde børn tilbydes. Når nytåret 2025 er skudt ind, står vores nye skole med arbejdstitlen ’Specialskolen i Ørestad’ klar til at tage imo... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Oehlenschlægersgade 55, 1663 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du med på, at skolen er noget, vi skaber sammen? Så skal du være skoleleder på Oehlenschlægersgades Skole! Ser du skole og KKFO som én samlet organisation, og vil du gerne være med til at arbejde m... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Rødbyvej 2, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Vil du være med til at give børn tro på sig selv, kendskab til egne ressourcer og evnen til at møde verden med interesse og mod? Er du god til at samarbejde med alle omkring børnene? Så er det dig, vi... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Vibeholmen 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Ålholm Skole søger en visionær skoleleder med stærke kompetencer indenfor involvering af og samskabelse med elever, personale og forældre. En skoleleder, der er organiseret, ikke holder kedelige taler... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job