1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Københavns Kommune - Botilbud Robert Jacobsens Vej

Erfaren (gerne sundhedsfaglig) kontaktperson til botilbuddet Robert Jacobsens Vej

Fuldtid

Permanent

Robert Jacobsens Vej 17a, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2847004
|
Indrykket for 10 dage siden

Trives du med et arbejde i socialpsykiatrien, hvor dagene sjældent er ens? Og synes du, en god arbejdsdag indeholder både relationsarbejde med den enkelte borger og samarbejde med forskellige aktører i kommunalt og behandlingsregi? Så er du måske vores nye kollega.

Robert Jacobsens Vej er et § 105 socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykiske lidelser. Botilbuddet er fra den 1. januar 2025 organisatorisk tilhørende i Center for Længerevarende Boformer, hvor målsætningen er, at vi skal skabe attraktive og gode hjem for borgere med længerevarende støttebehov. Botilbuddet er beliggende i Ørestad i naturskønne omgivelser tæt på Fields og Vestamager Metrostation.

Vi er en arbejdsplads, der understøtter recovery og metodeudvikling. Vi skal hjælpe borgerne med at leve et mere selvstændigt liv. Der skal være fokus på høj livskvalitet, og vi skal støtte borgerne med høj faglighed – også i forhold til sundhedsfaglige behov.

Vi er en arbejdsplads, der lægger vægt på at hjælpe og støtte hinanden i de forskellige arbejdsopgaver, og vi har en høj faglighed både på det sundhedsfaglige, det sociale og det pædagogiske område.

Hvem er du?  
Du har som minimum 2,5 års relevant, sundhedsfaglig, pædagogisk eller socialfaglig uddannelse.  

Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet med borgere med psykiske lidelser.

Du kan lide at arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med dine kollegaer. Som kontaktperson fungerer du som primær/sekundær kontaktperson i en struktur, hvor vi sammen kan identificere, planlægge og udføre indsatser med den enkelte borger. 

Du har erfaring med dokumentation i faglige systemer, medicinhåndtering, pleje- og omsorgsopgaver og her og nu konfliktløsning. Du er engageret og fagligt velfunderet i din tilgang til dine arbejdsopgaver og kan reflektere over egen praksis.

Det er vigtigt for os at inddrage borgerne i det, der har relevans for deres liv og trivsel i deres bolig og vores udvalg af aktiviteter i huset og på tværs af byen, så du er nysgerrig og opsøgende og god til at samarbejde med pårørende og netværk af både eksterne og interne samarbejdspartnere.

Hvem er vi?
Robert Jacobsens Vej er godkendt til borgere i alderen 18-85 år med psykiske lidelser og sociale samt somatiske udfordringer. Aktuelt bor her borgere i alderen 38-75 år. Tilbuddet er døgndækket.

Dine kommende kollegaer består af en tværfaglig gruppe af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejerske og en lærer, som alle har opgaver som kontaktpersoner, hvor der er stor indflydelse på planlægning af hverdagen. Vores seneste trivselsundersøgelse TRI23 viser høj trivsel, stærke arbejdsfællesskaber og et godt fysisk arbejdsmiljø.

I vores planlægning af hverdagen lægger vi stor vægt på, at borgerne inddrages og byder ind med ideer og er med til at gennemføre ideerne. Vi har borgere ansat i huset og er nysgerrige på, hvordan vi alle kan bidrage til et godt hverdags- og arbejdsliv. Vi træffer mange beslutninger vedrørende botilbuddet i fællesskab, f.eks. er personalemøder åbne for alle i botilbuddet, og der afholdes månedlige husmøder med deltagelse af borgere, kollegaer og ledelse.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et struktureret introforløb med en kollega, en engageret og tværfaglig kollegagruppe, der er nysgerrige på egen praksis og en grundig introduktion til sikkerhedsprocedurer.

Det er en arbejdsplads med gensidig fleksibilitet, et godt psykisk arbejds- og læringsmiljø og høje faglige ambitioner.

Vi arbejder tæt sammen, og vi prioriterer faglig sparring og god kommunikation, så den enkelte kollega trives i kollegagruppen. Der tilbydes supervision samt ugentlige møder med skiftevis sparring, personalemøder og undervisning.

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt.  

Ansættelsen er på gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Timerne er fordelt med skiftende arbejdstid i dag- og aftenvagter og arbejde hver 3. weekend. Der kan forekomme nattevagter i ferieperioder og ved sygdom.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi har gratis kaffe og frugtordning.

Vi ligger tæt på offentlig transport. Der er ikke mulighed for parkering med bil uden betaling.

Robert Jacobsens Vej anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen. Vi indhenter referencer fra to tidligere arbejdspladser.  

Vi gør opmærksom på, at Center for Længerevarende Botilbud indhenter straffeattester ved alle ansættelser.

Yderligere information 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Charlotte Malm på 21 42 07 94 eller afdelingsleder Silas Sjöberg på 23 67 62 67.

Vi sender også gerne vores funktionsbeskrivelse til stillingen som kontaktperson.

Du kan også læse mere om botilbuddet.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og dokumentation for gennemført uddannelse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 5. marts 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 10. og 11. marts 2025 og 2. samtale tirsdag den 18. marts 2025. Der kan være beboerrepræsentanter i ansættelsesudvalget.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontaktperson
København
Kontaktperson
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Københavns Kommune - Botilbud Radisevej

    Kontaktperson til Radisevej

    Fuldtid

    Radisevej 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Radisevej er et midlertidigt botilbud for unge i Københavns Kommunes socialpsykiatri. Vi søger pr. 1. april 2025 en kontaktperson med social- eller sundhedsfaglig baggrund. Stillingen er på 37 timer u... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Dannebrogsgade 36, 1660 København V, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Bliver du motiveret af at gøre en forskel for mennesker i krise? Søger du udfordringer, hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet, og har du mod på at udvikle og reflektere over din faglige pr... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Carl Jacobsens Vej 33, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du vild med at arbejde med unge med autisme og andre funktionsnedsættelser? Har du praktisk og teoretisk erfaring indenfor handicap- og autismeområdet? Har du lyst til at være med på holdet i Køben... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job