1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Aalborg
UDLØBET

Aalborg Kaserner

Erfaren gruppefører til 2. Hærens Basisuddannelseskompagnier ved Trænregimentet

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2686819
|
Indrykket for 36 dage siden
Er du sergent og klar til at være den erfarne gruppefører i en HBU-deling? Er du feltmæssig stærk, initiativrig og indstillet på at være forbilledet for de værnepligtige og dine K4-kollegaer? Kan du evt. se dig selv som oversergent og NK/DEL inden for en overskuelig fremtid? Så er det dig vi søger ved 2. Hærens Basisuddannelseskompagni ved 2. Logistikbataljon.

Om os

2. Hærens Basisuddannelseskompagni er en del af 2. Logistikbataljon ved Trænregimentet.
Kompagniet primære opgave er uddannelse af værnepligtigt personel og hvervning af disse til HRU, GSU og MP.
Kompagniet lægger stor vægt på, at fastholde og udvikle det gode arbejdsmiljø, hvor den enkelte befalingsmand får designet en udviklingskontrakt, der ruster dem til deres nuværende og fremtidige tjeneste.

Befalingsmændene i kompagnierne er kendt for et stærkt samarbejde, samt en professionel og initiativrig tilgang til arbejdet som soldat.
”Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, positivitet, samt motiverende og udviklende tjeneste.”

Om stillingen

Gruppefører 1 (GF1) er den erfarne gruppefører i delingen, der optimalt kommer med erfaring fra HRU og SRS. Sergenten er igennem eksemplets magt et forbillede og mentor for yngre befalingsmænd. Som GF1 har du ansvaret for at din gruppe bliver uddannet jf. lærings- og lektionsplanerne for HBU. Endvidere ses GF1 som en stærk støtte til både DF og NK/DEL i ft. at opretholde den rette faglighed, disciplin og holdning i delingen.

Som GF1 vil der være mulighed for at prøve kræfter med mindre faglærerroller og det forventes, at du i rollen er proaktiv og skaber rammerne og forudsætningerne for, at dine kollegaer kan opnå et godt niveau i lektionerne.

Arbejdsdagen er struktureret og uddannelsespensummet er givet på forhånd, men du vil få så brede rammer som muligt i forhold til hvordan opgaverne i dagligdagen afvikles, i samarbejde med resten af delingerne.

I perioden med værnepligtige vil der være flere lange dage, op til 16 øvelsesdøgn + 4 dage på skydeperiode pr. halvår. Der vil op til 6 ugers afspadsering/ferie mellem holdene – dette værende sig hen over hhv. sommeren og julen.

Som erfaren sergent, er GF1-stillingen et naturligt springbræt til OSU og fremtidig udnævnelsen til oversergent. KMP vil i løbet af din tjeneste som GF1 skabe rammerne for, at du fagligt kan udvikle dig i den retning.

Stillingen har fast tjenested i Aalborg på Aalborg kaserne.

Om dig

Du er en erfaren sergent, der inden for en kortere årrække er klar til at blive oversergent.

Du har stor energi og lyst til at hverve, skabe og forme de nye befalingsmænd og kommende konstabler i hæren.

Du arbejder struktureret og er helheds- og fremtidsorienteret således, at du i samarbejde med det øvrige stampersonel skaber et godt arbejds- og udviklingsklima.

Det er en fordel hvis du er besiddelse af kørekort til kat. B og, optimalt, kat. C.
Ligeledes vil det være et plus, hvis du har MNT2/2 og/eller FSK 260, samt er omskolet til lastbil terræn 1.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Mads G. Hansen på telefon 4032 7517, alternativt kompagnibefalingsmand seniorsergent Lars Syndergaard på telefon 4132 5257

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 8. september 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen ønskes besat 1 november eller snarest.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Nordjylland
Sergent
Aalborg
Transport og logistik
Nordjylland
Transport og logistik
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Aalborg

    Vagtholdsleder i Bevogtningen ved Air Transport Wing i Aalborg

    Fuldtid

    Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark

    Indrykket for 47 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job