Vil du gøre en forskel for en sød og tillidsfuld dreng, der har autisme og ADHD? Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og er du god til at skabe trygge relationer? Så læs med her:
Om opgaven
Stillingen er hos en charmerende dreng på 11 år, der har autisme, ADHD og sanseforstyrrelser. Drengen er ikke alderssvarende i sin udvikling og har sparsomt sprog. En del af hans kommunikation foregår nonverbalt med kropssprog og gestik.
Han elsker at være fysisk aktiv, fx tumle, ride, cykle og hoppe på trampolin. Han er meget nysgerrig og er glad for at være sammen med andre børn og voksne.
Opgaven er gennem leg at støtte drengen i hverdagens gøremål og lave aktiviteter sammen med ham. Det kan fx være at tumle, tage på tur til legeland, svømmehal, skaterpark mm. eller hoppe på trampolin. Du hjælper også drengen med at skifte ble.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov fx fra en specialskole, som handicaphjælper eller lignende. Det er en fordel, hvis har du har kendskab til autisme eller ADHD.
Som menneske er du positiv, engageret og empatisk, og du er god til at skabe en tryg relation til børn. Du skal helst kunne se dig selv i stillingen i en længere periode, så drengen ikke oplever for mange skift i sin hverdag.
Du har kørekort, så du kan køre familiens bil, når du skal på ture med drengen.
Arbejdstid
Stillingen er på 6 – 15 timer om ugen. Arbejdstiden ligger:
Hverdage kl. 13.45 – 17.00
Lige uger:
Lørdag og søndag kl. 10.00/ 11.00 – 15.00/16.00
De konkrete dage aftales i samarbejde mellem dig og familien.
Der vil indimellem i ulige uger være mulighed for en døgnvagt i en weekend, sammen med en anden hjælper fra kl. 14.00 – 14.00.
Stillingen er ledig fra 17. marts 2025.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir