LIDT OM MIG:
Jeg hedder Kim, er 64 år og jeg er bosat i naturskønne Tisvildeleje. Jeg bor i et lille rækkehus med en lille have og en lille halvgammel hankat.
Jeg har masser af sort humor, og jeg elsker god mad. Jeg har gået meget til koncerter og foredrag, og jeg interesserer mig generelt for samfundet omkring mig – især socialpolitik. Jeg ser fodbold og er inkarneret Brøndby-fan (så FCK er altså aldrig et tema her i huset).
Jeg er meget glad for natur – især havet og skoven, men pga. min sygdom er jeg blevet noget kuldeskær med årene. Derfor er forår og sommer mine foretrukne årstider, og det er også der, at jeg fysisk har det bedst.
Før jeg blev syg var jeg meget aktiv og en passioneret motionscykelrytter. Jeg har kørt stort set alle motionscykelløb i Danmark flere gange og en enkelte i Norge. Jeg har tre voksne børn som jeg ser ofte.
Jeg er ramt af en sjælden nervesygdom, Kennedy Syndrom, som betyder at jeg pt. er kørestolsbruger og generelt har en betydelig funktionsnedsættelse i det meste af kroppen. Sygdommen kan give anledning til mange smerter, kramper og træthed. Mit funktionsniveau og mit overskud kan svinge fra dag til dag, og er meget betinget af stress. Derfor er det meget vigtigt at arbejdsmiljøet er roligt og struktureret. Sygdommen har ingen påvirkning kognitivt.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en hjælper på mellem 24-30 timer om ugen til mit team. Du bliver som handicaphjælper hos mig, en del af et stærkt, erfarent og stabilt hjælperteam, hvor hovedparten af mine hjælpere har været hos mig fra jeg fik hjælper-ordningen i foråret 2022.
Vi kommunikerer godt i teamet, hjælper hinanden og griner sammen, når vi samles. Teamet er voksent, ansvarsfuldt og stabilt – både i relation til mig og overfor hinanden. Der har stort set ingen sygdom været, og vi formår altid at dække hinanden ind.
Min hjælper Pernille beskriver jobbet således:
“Jeg har arbejdet for Kim i halvandet år. Det er det bedste job jeg har haft i mange år. Der er ro, orden og stabilitet i jobbet, og Kim er en rigtig god arbejdsgiver”
Pernille, 56 år, sygeplejerske.
Dine arbejdsopgaver består i, at hjælpe mig med at få min hverdag til at fungere. Konkret har jeg brug for hjælp til påklædning, forflytning, pleje og lignende. Jeg har brug for hjælp til rengøring og madlavning. Jeg sætter pris på, hvis du er god til og går op i at lave mad. Det betyder meget for min livskvalitet, at spise godt. Desværre har jeg dysfagi og det skal tænkes ind i madlavningen.
Det er meget vigtigt at du har en god situationsfornemmelse, og at du er i stand til at være fluen på væggen. Jeg har et stort behov for også at kunne være privat i mit eget hjem, og det betyder meget for mig, at der er respekt omkring dette.
Samtidig er det også vigtigt, at du er ansvarsfuld, god til at tage meget initiativ i dit arbejde og hviler i dig selv. Det er essentielt, at du ved hvad det vil sige, at være omkring et menneske med en alvorlig sygdom, og at du har lyst til at stå ved siden af – med empati, respekt og rummelighed for den livssituation, som til tider kan være svær.
Jeg har egen handicapbil som man kan køre med almindelig kørekort – det forventer jeg, at du er med på, når jeg skal ud af døren. Du kan have “fritid” på dine vagter, så hvis du har noget at sysle med, en god bog eller et projekt, er du velkommen til at tage det med.
Jobbet foregår i mit eget hjem, til træning, fritidsaktiviteter, arrangementer og de udflugter som mit overskud tillader, at jeg deltager i. Vagterne er længerevarende vagter med vågne nattevagter.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 151,49 kr. eller 154,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: [email protected] – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til chefkonsulent David Bøtker på mail: [email protected] eller på telefon: 71 997 378 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200750
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir