Motiveres du af at skabe faglig udvikling og brænder du ligesom os for at skabe velfærd i verdensklasse? Så vil du passe godt ind i Social- og Arbejdsmarkedscentret i Høje-Taastrup Kommune, hvor du sammen med centrets ledere og medarbejdere og dine kollegaer i staben får mulighed for at spille en central rolle og sætte et tydeligt aftryk på de resultater, vi skaber sammen med borgerne.
Staben i Social- og Arbejdsmarkedscentret løser en bred vifte af opgaver inden for mange forskellige fagområder som administration, jura, økonomi, data, IT og regnskab, samt politik og udvikling som bliver dit arbejdsfelt. I staben er vi pt. 19 medarbejdere inkl. syv konsulenter og to daglige ledere.
Vi har en vigtig opgave med at understøtte den daglige drift og sikre høj kvalitet i opgaveløsning, og vi sætter en ære i at bidrage til den faglige udvikling i centret og altid med fokus på, at vores arbejde skal skabe værdi for borgeren.
Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a. at:
Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst arbejdsfællesskab med dygtige kollegaer, hvor tillid, samarbejde og personlige relationer vægtes højt. Det mærker du ved, at du får stor frihed til selv at drive opgaverne og at vi fagligt tør udfordre hinanden. Vi bruger tid på faglig sparring og indgår i tæt samarbejde om opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med løbende feedback og hjælper hinanden med opgaverne, når behovet opstår. Herudover interesserer vi os for hinanden og vi går op i at fejre fødselsdage og dyrke de sociale relationer, typisk i, men også uden for arbejdstiden.
Social- og Arbejdsmarkedsområdet er fusioneret for nylig
Med fusionen har kommunen taget et modigt og ambitiøst skridt ud fra et ønske om at styrke den faglige indsats på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet til gavn for borgeren. Der arbejdes med udgangspunkt i centrets pejlemærker. Det har givet masser af nye udviklingsmuligheder, og vi samarbejder om at skabe mest mulig effekt af fusionen med fokus på de resultater, vi skaber for borgeren. Her får du en særlig vigtig rolle med fortsat at udvikle nye initiativer, så vi styrker samarbejdet på tværs og kan finde nye løsninger til de komplekse problemstillinger, vi står overfor som kommune og som imødekommer borgernes behov.
Vi søger dig, der kan matche følgende:
Praktiske oplysninger
Den fysisk kontorplads er på rådhuset i gåafstand fra Høje-Taastrup station, som du når på 7 min fra Roskilde og 15 min. fra København H. med regionaltoget. Vi flyttede i februar 2023 ind på vores nye rådhus, som er en moderne arbejdsplads med lyse, åbne kontorfællesskaber og mulighed for at arbejde der, hvor opgaven er.
I kommunen har vi fleksible arbejdspladser med mulighed for hjemmearbejde under hensyntagen til mødeaktivitet og opgaveløsningens behov.
Ansøgning og kontrakt
Jobbet er på fuld tid. Ansættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er onsdag den 14. august 2024
Vi holder samtaler mandag den 19. august og evt. 2. samtale tirsdag den 20. august.
Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet eller os, er du velkommen til at kontakte stabschef Charlotte Lehmann på 23 99 32 69.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Social- og Arbejdsmarkedscentret
Du vil blive ansat i Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC). Centret er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud i samarbejde med virksomheder og borgere. Vi tror på, at alle kan og vil, og at mennesker udvikler sig gennem job eller aktivitet i fællesskaber med andre. Der er ca. 600 medarbejdere ansat i Social- og Arbejdsmarkedscentret og centret består af 6 områder, der både dækker myndigheds- og udførerfunktioner med fokus på beskæftigelse og social støtte.
Læs om Høje-Taastrup Kommunes socialstrategi her: Socialstrategi for voksne med særlige behov 2023-2026 (htk.dk)
Du kan også læse om kommunens beskæftigelsesplan her: Beskæftigelsesplanen 2023-2024 (htk.dk)
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir