Er du en erfaren konstruktionsingeniør, og er du skarp til statik og FE-modellering? Trives du med at arbejde med konstruktioner indenfor både byggeri, infrastruktur og industri? Ønsker du at bringe dine evner i spil i en virksomhed, hvor vi arbejder på tværs som én helhed?
Hvis du er på udkig efter dit næste job med mere ansvar eller mere varierede opgaver inden for din faglighed, så mangler vi dig i vores team centralt placeret på Østerbro i København.
Fagligt fællesskab og forskelligartede opgaver
Du kommer til at indgå som en del af teamet på Hesseløgade, der består af syv kolleger, og din nærmeste leder vil blive Tobias Løye Christiansen. Vi har forskellige faglige baggrunde og erfaringsniveauer, og det ser vi som en klar styrke, da det øger kreativiteten og skaber bedre løsninger af projekter.
Vores projekter spænder bredt inden for byggeri, industri og infrastruktur (primært onshore) og du vil sjældent beskæftige dig med samme type opgave længe ad gangen. Vi arbejder projektorienteret, og arbejdet udføres i tæt samarbejde i projektgrupper, hvor vi samarbejder med ingeniører fra andre faggrupper samt kundens ingeniører. Du vil have mulighed for at udvikle dig til fagleder eller certificeret statiker KK2, hvis dette er et ønske.
Du vil opleve at få en stor berøringsflade i organisationen, da vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores geografisk spredte afdelinger på otte kontorer i Danmark.
Dine arbejdsopgaver
Vi søger en ingeniør til design af både træ-, beton- og stålkonstruktioner til projekter inden for byggeri, industri og infrastruktur, hvor vi ser dig i rollen som bygværksprojekterende eller afsnitsprojekterende.
Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Nogle af de væsentligste opgaver vi har på bordet lige nu er, projektering af svømmehaller, opgaver i lufthavnen, fabrikker og traditionelt husbyggeri.
Dine kvalifikationer
For at få succes i denne rolle, skal du komme med en god erfaring som konstruktionsingeniør eller lignende og trives med projektorienteret arbejde. Du skal have evnen til at organisere og håndtere flere opgaver med forskellige deadlines samtidigt, mens du sikrer fremdrift i projekterne. Det er også vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og værdsætter at arbejde tæt sammen som et team, hvor vi skaber de gode resultater gennem vidensdeling og en proaktiv tilgang til projekter.
Derudover forventer vi, at du:
Du sætter en ære i at levere fagligt stærke og gennemtænkte løsninger med øje for detaljen og du formår at have et godt overblik over opgaver og deadlines.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
Hvis du har kvalifikationer, der rækker udover ovenstående, er vi åbne for at tilpasse ansvarsområderne til dit erfaringsniveau og kvalifikationer, hvis det skaber værdi for teamet og projekterne.
Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet
Hos ISC får du mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer. Vi gør en dyd ud af at passe godt på vores medarbejdere, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige kunnen. Derfor står alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input.
Derudover kan du se frem til:
Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.
Vi værdsætter en hverdag hvor vi hjælper hinanden, tonen er uformelt og fagligheden er høj. Vores organisationsstruktur er flad, og det vil du mærke, når du mødes ligeværdigt.
Med medarbejdere i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi arbejder dagligt på at rådgive vores kunder ved at levere bygbare og gennemtænkte projekter, som skaber tillid og tryghed. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.
Du vil således blive en del af en veletableret organisation med holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.
Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir