1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Styrelsen for IT og læring (København)

Erfaren it-arkitekt til modernisering af komplekst tilskudsadministrativt område

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842737
|
Indrykket for 3 dage siden
Bliv en del af et stærkt hold på en af Danmarks bedste it-arbejdspladser. Der er mulighed for arbejdsplads i enten København eller Aarhus


Børne- og Undervisningsministeriets tilskudsadministration udbetaler statslige tilskud på ca. 45 mia. kr. årligt til institutioner på ministeriets område. Vi søger derfor en skarp og erfaren it-arkitekt, der sammen med vores andre kolleger, interne såvel som eksterne it-udviklingskonsulenter, kan sikre sammenhænge og robusthed i den samlede løsning. Der er tale om en af de største økonomier i centraladministrationen. Stillingen er ved Styrelsen for It og Læring (STIL) og en modernisering af tilskudssystemkomplekset er et af styrelsens strategiske indsatsområder de kommende år.


Dine opgaver

Dine opgaver som it-arkitekt vil fx være, at:

  • have et indgående kendskab til system-komplekset i sin helhed og sikre, at den er sammenhængende og robust, herunder at skabe et opnåeligt målbillede for arkitekturen på området
  • indtænke sikkerhed i løsningen og den løbende drift af området
  • udarbejde løsningsdesign/løsningsarkitektur
  • indtænke genbrug af komponenter og data, herunder styrelsens grunddata
  • udarbejde it-arkitektur-guidelines for udviklingen på tilskudsområdet og være ansvarlig for, at disse følges
  • sikre, at målarkitekturen hænger sammen med forretningens behov sammen med det team, du indgår i
  • sikre en stringent arkitektur-governance på tværs af produkter
Vi vil sørge for, at du får en grundig indføring i den nuværende understøttelse af området, så du kan løse din opgave bedst muligt. Vi har et godt og inkluderende arbejdsmiljø, der giver plads til, at du har stor indflydelse på dine opgaver og vores løsninger. Der er mulighed for at sparre og samarbejde med de øvrige it-arkitekter hos STIL.

STILs arbejdsprocesser tager afsæt i Open Source, agil udvikling og inddragelse af nye teknologier.

Tilskudsadministrationen i Børne- og Undervisningsministeriet foregår i et tæt samspil mellem Departementet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for It og Læring (STIL), hvor STIL har ansvaret for system-komplekset. Den nyoprettede stilling er som udgangspunkt hos STIL i København - alternativt hos STIL i Århus.


Om dig

Vi forventer, at du:

  • har et indgående kendskab til it-arkitektur, grænseflader og tekniske afhængigheder
  • har erfaring med at drive en sammenhængende it-arkitektur i stor skala
  • trives i et agilt udviklingsmiljø med mange fagligheder
  • har gode samarbejdsevner og kan varetage dialog med interne og eksterne interessenter
  • selvstændigt kan sætte dig ind i komplekst fagligt stof og formidle både dette og tekniske emner på en letforståelig måde
  • har en stærk analytisk sans og er systematisk og grundig
  • tager initiativ, tager ejerskab til målbilledet og formår at bevare overblikket.
Om os
I STIL er vi godt 35 agile teams, der har ansvaret for udvikling, vedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift af Børne- og Undervisningsministeriets it-løsninger. Vi vil være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data.

Du vil få nogle af landets dygtigste kolleger med høj faglighed, hvor kompetenceudvikling og styrkelse af det faglige niveau er i fokus, og hvor der stræbes efter at være en professionel samarbejdspartner over for vores kolleger – internt som eksternt. Vi lægger vægt på, at vi har det sjovt sammen, og at der er plads til alle.

Vi tilbyder fleksibilitet omkring hjemmearbejde. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der er høj trivsel og arbejdsglæde, og så har vi en ret god kantineordning!


Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kompetencer og erfaringsniveau kan stillingen evt. besættes på konsulentniveau.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. maj 2025.

Der er mulighed for at arbejde enten fra København eller Aarhus.

Arbejdssted i København: Teglholmsgade 1, 2450 København SV. STIL flytter i 2. halvår af 2025 til adressen Kalvebod Brygge 47 i København med gode transportmuligheder til og fra Hovedbanegården.
Arbejdssted i Aarhus: Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.


Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Holm Simonsen [email protected]/21 58 23 36 eller teamleder Martin Hovbakke Sørensen, [email protected] /21 26 50 24.


Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest 10. marts 2025 i vores rekrutteringssystem via linket. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11 og 12.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-arkitekt
København
IT-arkitekt
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job