1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Amgros I/S

Erfaren jurist med interesse for lægemiddelområdet

Fuldtid

Permanent

Dampfærgevej 27, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842387
|
Indrykket for 2 dage siden
Amgros sikrer sammen med andre sundhedsaktører forsyningen af medicin til de danske hospitaler. Vi får løbende nye spændende opgaver, så derfor søger vi en jurist mere, som kan være med til at løfte en vigtig samfundsopgave. Så vil du gerne være med til at skabe mere sundhed for pengene? Drømmer du om et job, hvor mulighederne for at udvikle sig går hånd i hånd med ansvar og work life balance? Så læs mere her og find ud af, hvordan du hos os får alle muligheder for at udfolde hele paletten af din viden.

Juridisk rådgivning på et højt fagligt niveau

Som jurist i Amgros skal du fungere som både juridisk rådgiver og sparringspartner for hele organisationen. Dit arbejde omfatter mange forskelligartede opgaver, som primært bliver:

  • Indgåelse af aftaler om indkøb af medicin, konsulentaftaler, fortrolighedsaftaler med mere
  • Sparre og rådgive udbudsteamet ved udbud på medicin og høreapparater
  • Rådgive juridisk både internt i Amgros og i forbindelse med projekter, vi løser sammen med vores samarbejdspartnere
  • Være med til at udvikle nye koncepter for indkøb af lægemidler, herunder rådgive strategisk og juridisk ved at tænke ud af boksen og finde nye løsninger.
I mange af dine opgaver vil du få et tæt, udfordrende og udviklende samarbejde med særdeles kompetente kollegaer og/eller samarbejdspartnere, herunder vores udbudsspecialister, juridiske og administrative medarbejdere i regionerne, sygehusapoteksansatte, læger, eksterne advokater og leverandørers advokater.

Bred juridisk erfaring, løsningsorienteret og god forretningsforståelse Du er motiveret af og passioneret omkring det, du arbejder med. Du skal have din juridiske værktøjskasse i orden og være i stand til hurtigt at identificere reelle juridiske udfordringer. Men du skal også kunne tænke juraen ind i den større sammenhæng og kunne komme med konkrete og brugbare forslag til løsninger. Du er vant til at samarbejde med forskellige faggrupper, og er derfor god til at rådgive om juridiske forhold til ikke-jurister og har en god forretningsforståelse.

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har mindst tre års erfaring fra en stilling som advokat eller virksomhedsjurist. Du er erfaren inden for lægemiddellovgivning, aftaleret eller udbudsret.

Som jurist hos Amgros kommer du primært til at rådgive inden for aftaleret, udbudsret og lægemiddellovgivningen. Vi forventer, at du er erfaren inden for mindst ét af områderne, og at du samtidig har lyst til at dygtiggøre dig indenfor og arbejde med alle tre områder i din ansættelse hos Amgros. Vi hører også meget gerne, hvad du i øvrigt måtte have af erfaringsområder, idet vi af og til kommer i berøring med flere andre retsområder.

Din store kontaktflade stiller krav til din evne til at skabe og vedligeholde gode og konstruktive relationer til rigtig mange mennesker med vidt forskellige baggrunde og fokusområder. Her får du brug for dine gode kommunikationsevner. Du trives i et miljø, hvor vi vægter selvledelse højt. Du er ansvarsfuld og kan helt naturligt planlægge og tilrettelægge dit arbejde, så du udnytter din tid optimalt og leverer høj kvalitet til aftalt tid.

Vi arbejder primært på dansk men i stigende grad også på engelsk, hvorfor du skal have gode formuleringsevner i begge sprog både mundtligt og skriftligt.

Udbudsafdelingen – din nye afdeling

Vi er 26 personer i udbudsafdelingen fordelt på fire teams. To udbudsteams, et juridisk team og et team, der arbejder med bæredygtighed. Hvis det bliver dig, der skal være vores nye kollega, kommer du til at være en del af det juridiske team, der i dag består af tre dygtige jurister.

Vores arbejdsmiljø er uformelt og åbent, og vi har det rigtig godt i hinandens selskab. Vi har selvfølgelig perioder, hvor der er travlt, men prioriterer en fornuftig work-life-balance. Vi tror på, at en hjerne i balance skaber bedre resultater.

Hvad kan vi tilbyde?
Amgros er en spændende og alsidig arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, hvor arbejdsglæde er en af del af vores DNA. Samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med en løn, der forhandles efter kvalifikationer samt en favorabel pensionsordning.

Ansøgning og spørgsmål
Er du interesseret, så send os dit CV og ansøgning senest 28. februar.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Amgros, er du velkommen til at kontakte chefjurist Maria Marloth Henze på [email protected] eller telefon 8871 3076 eller udbudschef Ulrik Wøldike på telefon 29203322.

Amgros opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Hovedstaden
    Nyt job

    Region Hovedstaden - Center for Sundhed

    Erfaren jurist med interesse for sundhedsvidenskabelig forskning

    Fuldtid

    Borgervænget 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Drømmer du om at gøre en forskel for samfundet ved at bringe den nyeste sundhedsforskning godt på vej? Vil du være en del af et team, hvor vi udvikler hinandens kompetencer og stemningen er i top? I s... Læs mere
    Region Hovedstaden
    Nyt job

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job