1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Forhandling og Organisationsændringer

Erfaren organisationskonsulent til styring og controlling i landets største socialforvaltning

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2884010
|
Indrykket for 30 dage siden

Har du interesse og forståelse for kommunale overenskomster og løndata? Er du analytisk stærk, og har du blik for at sætte rammerne for styring og controlling på HR-området? Og er du en skarp og præcis formidler på skrift og i tale? Så er du måske vores nye kollega i Enheden for Forhandling og Organisationsændringer.

I Socialforvaltningen arbejder vi på at skabe de bedst mulige tilbud og indsatser for borgere med særlige behov i København. I forbindelse med en stor omorganisering af Socialforvaltningen i starten af 2025 blev forvaltningens HR-område samlet i Center for HR og Organisation. Udover opgaver med forhandlings- og organisationsændringer varetager centeret en bred vifte af HR- og udviklingsopgaver indenfor forvaltningens rekruttering og onboarding af ledere og medarbejdere, arbejdsmiljø, lederudvikling, MED-organisation samt uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter. Vi bistår borgmesteren, det politiske udvalg, direktionen og forvaltningsledelsen i arbejdet med at sætte rammen for den strategiske udvikling af organisationen.

Om stillingen
Forhandling og Organisationsændringer består af tre teams, et forhandlerteam, et vagtplanlægningsteam og et team for styring og controlling, hvor denne stilling er placeret. I teamet for styring og controlling varetager vi opgaver med organisationsændringer, overordnede rammer for løn- og arbejdstid, ledelsestilsyn på HR-området, controlling af løn samt effektive administrative processer.

Som vores nye kollega vil din hverdag blive præget af tæt samarbejde i teamet, på tværs af Center for HR og Organisation og med den øvrige forvaltning.  

Din primære opgave vil være, at

  • understøtte rekrutterings- og fastholdelsesdagsordenen med lønanalyser
  • udvikle strategiske rammer, styringsdokumenter og værktøjer indenfor for løn og arbejdstid, herunder kompetencefordeling, lønhierarkier, processer for lønforhandling mv.
  • løbende udarbejde indstillinger til direktion og politisk udvalg
  • understøtte direktionen og forvaltningsledelsen i de årlige lønforhandlinger for ledere
  • varetage en løbende controlling og opfølgning på løn med blik for compliance på aftaler, overenskomster mv.
  • bistå med data og analyser til konkrete forhandlinger af forhånds- og lokalaftaler for løn og arbejdstid
  • bidrage til udviklingen af forvaltningens ledelsestilsyn inden for løn og HR

Du vil få en stor samarbejdsflade internt i kontoret og på tværs af Socialforvaltningen, med de faglige organisationer samt Københavns Kommunes Koncernservice.

Din profil
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du har

  • relevant erfaring med forhandling, HR og organisationsudvikling i en politisk styret organisation – med fokus på udvikling, implementering og opfølgning på rammer og styringsdokumenter indenfor løn og HR
  • et godt kendskab til kommunale løndata, overenskomster og øvrige rammer for kommunal løndannelse
  • erfaring med udarbejdelse af konkrete lønanalyser, løbende controlling og ledelsestilsyn
  • en sikker pen til udarbejdelse af indstillinger samt oplæg til direktion og øvrige ledelsesniveauer
  • stærke samarbejdsevner både internt og eksternt, da du skal kunne navigere i et spændingsfelt af forskellige interesser på tværs af en stor, sammensat organisation

Du trives i en kompleks organisation under forandring, og du er vant til aktivt at bringe din faglighed og erfaring indenfor løn, HR, arbejdstid og analyser i spil. Du er en udpræget holdspiller, men er samtidig en stærk faglig kapacitet med gennemslagskraft og høj integritet.

Du har en relevant lang videregående uddannelse indenfor fx samfundsvidenskab eller HRM-området, gerne suppleret med nogle års erfaring med lignede opgaver i kommunalt regi. Det vigtigste er dog, at du har erfaring og interesse for rammesætning, styring controlling indenfor HR, og har blik for at bringe din viden og kompetencer på feltet i spil i den strategiske udvikling af Socialforvaltningen.  

Vi tilbyder
En spændende stilling i landets største socialforvaltning, i et kontor med engagerede og tværfagligt orienterede medarbejdere. Vi prioriterer det gode samarbejde og videndeling på både kontormøder og i de forskellige teams. Vi har fleksible rammer for vores arbejde og arbejder både på kontoret og hjemme. Vi er en dynamisk arbejdsplads beliggende i hjertet af København. Du vil være tæt på de politiske beslutningsprocesser, og din dagligdag vil blive afvekslende og udviklende. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende AC-overenskomst som enten fuldmægtig eller specialkonsulent på baggrund af relevante kvalifikationer og erfaring.

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos enhedschef Anders Snedker på 21 39 66 88.

Du finder yderligere oplysninger om forvaltningen på Socialforvaltningen | Københavns Kommune.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i slutningen af april måned.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organisationskonsulent
København
Organisationskonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Selvstændig og strategisk AC’er til understøttelse af centerledelsen i Diagnostisk Center, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Lige nu søger vi en Leverancekoordinator til vores Erhvervsteam til at sikrer leverancen og koordineringen af vores ladeløsninger til vores erhvervskunder. Vil du med på rejsen mod at skabe en lysere ... Læs mere
    Clever A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Lige nu søger vi en dygtig Senior Process Excellence Consultant, som kan drive optimeringsinitiativer fra identificering af optimeringspotentiale til implementering og opfølgning på den nye proces. De... Læs mere
    Clever A/S
    Udløber snart

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

Søg efter andre job