Vil du gøre en forskel for borgerne inden for seniorområdet i en kommune på forkant? Borgere i Aabenraa Kommune lever længere, og den glædelige udvikling øger behovet for at skabe de bedste forudsætninger for gode ældreliv, hvor vores borgere forbliver selvhjulpne. Det er nødvendigt at tænke ud af boksen, og det synes vi også, at vi gør. Indholdet i den nye Ældrelov er nærmest en spejling af det, der allerede sker i Aabenraa Kommune: tværfaglige teams, fleksible forløb, fokus på borgeres selvbestemmelse og rehabilitering, dataunderstøttelse af organisationen samt velfærdsteknologi. I Aabenraa Kommune vil vi videre. Vil du med?
Som konsulent i Senior får du en central rolle og gode muligheder for at præge udviklingen på seniorområdet i de kommende år ud fra kerneværdierne sundhed, mestring, fællesskabelse og med fokus på, hvordan vi bliver bedre sammen på tværs. Vi skal blive endnu bedre til at samarbejde mellem sektorerne, men også til – internt i kommunen – at skabe større fællesmængder mellem ældre-, sundheds- og socialområdet.
Om jobbetDu vil få en vigtig opgave i at drive udviklingen fremad samt en rolle som sparringspartner for den nye seniorchef. Du vil komme til at beskæftige dig med en bred palette af opgaver i samarbejde med både chefer, ledere, kollegaer og samarbejdspartnere i hele organisationen.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Implementering af ældrereformen.
- Udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg samt sparring med seniorchefen om økonomi, aktivitet og strategi.
- Projektledelse og facilitering af projekter inden for seniorområdet, bl.a. plejehjem i eget hjem og andre initiativer til at imødekomme det stigende plejeboligbehov.
- Betjening af chefgruppen og Social- og Seniorudvalget med udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater og oplæg.
Hertil kommer alle de uventede, udfordrende og spændende opgaver, som vi ikke kender endnu.Lidt om osSenior består af Hjemme- og Sygeplejen, Plejehjemmene og Uddannelsesafdelingen for SOSU-området, som ledes af henholdsvis to centerledere og en uddannelsesleder. I Senior vil du blive en del af et sekretariat med to konsulenter og en administrativ medarbejder med reference til seniorchefen. Derudover arbejder vi tæt sammen med Sekretariatet i Social & Sundhed, Økonomi og konsulenterne i Visitation & Understøttelse.
Om digVi lægger vægt på, at du har:
- En akademisk baggrund, for eksempel cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.merc. eller lignende.
- Et strategisk blik og kan skabe det gode politiske beslutningsoplæg.
- Stærke analytiske kompetencer og forståelse for data, økonomi og økonomistyring.
- Erfaring med projektledelse samt med at facilitere og tilrettelægge processer.
- Erfaring fra en politisk ledet organisation og gerne seniorområdet.
- Nysgerrighed som en drivkraft - du evner at lede opad, er proaktiv og opsøgende.
Vi tilbyder dig blandt andet muligheden for:- At få en central placering i organisationen tæt på den nye seniorchef.
- At få en afvekslende hverdag med udfordrende opgaver i et felt, der hele tiden flytter sig, og stor indflydelse på løsningen af dem.
- En arbejdsplads med fleksible rammer, hvor der er en god stemning, og hvor vi hjælper hinanden.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen ønskes besat 1. maj 2025. Der afholdes samtale torsdag den 13. marts og evt. anden samtale torsdag den 20. marts.
Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Yderligere oplysningerSpørgsmål til stillingen rettes til seniorchef Marianne Høgsted tlf.: 2144 5388 eller på mail:
[email protected]AnsøgningSend din ansøgning gennem linket senest den 9. marts 2025.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.