1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Afdeling for Fællesskaber

Erfaren konsulent til ledelsesbetjening, politisk betjening og udvikling af Københavns Kommunes senior- og ældreområde

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2700730
|
Indrykket for 66 dage siden

Brænder du for forebyggelse og sundhedsfremme, og har du mod på at opdyrke og udvikle seniorområdet i Danmarks største kommune? Har du derudover flair for politik, en skarp analytisk sans og den gode projektleders værktøjskasse i orden? Så er det dig, vi leder efter som vores nye medarbejder i Afdeling for Fællesskaber.

Velkommen til din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Her arbejder vi for at skabe et bæredygtigt ældreområde, hvor alle københavnere har lige muligheder for at leve et godt og meningsfuldt liv. I de næste år har vi en stor og vigtig opgave med at implementere kommunens nye senior- og ældrepolitik og omsætte en ny national ældrelov i praksis.  

Stillingen er forankret i Center for Ældreliv og Innovation, som har det samlede faglige ansvar på ældreområdet. Konkret ansættes du i Afdeling for Fællesskaber, som består af 13 konsulenter, en studentermedhjælper og en afdelingsleder. I afdelingen driver og udvikler vi indsatser inden for følgende fagområder: civilsamfund, demens, ensomhed, pårørende, etniske minoritetsældre samt de kommunale aktivitetstilbud for ældre. Afdelingen har også ansvar for at udvikle og følge op på kommunens ældrepolitik og flere indsatser ifm. den kommende ældrelov. Som noget nyt ønsker vi at opdyrke og sætte en tydeligere strategisk retning for arbejdet med at skabe flere gode leveår gennem fællesskabsfremmende, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for alle vores seniorer. 

Vi arbejder med politisk betjening, udvikling af strategi og faglig kvalitet, implementering af initiativer og partnerskaber i samarbejde med civilsamfund samt understøttelse af den kommunale drift på ældreområdet. Det betyder, at vi i praksis understøtter chefer, direktion og vores politiske udvalg på vores områder med sagsfremstillinger og beslutningsoplæg, og at vi samarbejder tæt med ledere og medarbejdere fra vores driftsenheder (plejehjem, hjemmeplejen mv.) med at løfte den faglige kvalitet for borgerne.  

Dine primære opgaver

  • politisk og ledelsesmæssig betjening i form af udarbejdelse af indstillinger og notater til Sundheds- og Omsorgsudvalget, borgmesteren, forvaltningens direktion og centerledelse 
  • opdyrke og sætte retning for seniorområdet på tværs af forvaltningen 
  • opfølgning på kommunens senior- og ældrepolitik i forvaltningen  
  • projektledelse på opgaver i relation til den kommende ældrelov
  • samarbejde med civilsamfundsaktører på seniorområdet gennem fx samarbejdsaftaler med foreninger og klubber om forebyggelse af ensomhed 

Vi arbejder i en ambitiøs udviklingsafdeling, hvor der kommer mange opgaver og idéer ind, så dine arbejdsopgaver kan variere. Afdelingen er organiseret i mindre teams, og du vil blive tilknyttet ét team.  

Vi leder efter en konsulent, der

  • har politisk tæft og solid erfaring med ledelsesbetjening, herunder udarbejdelse af notater og indstillinger til politisk niveau 
  • har kendskab til forebyggelse og sundhedsfremme på ældre og/eller sundhedsområdet, og derfor hurtigt kan bidrage ind i centrale dagsordener og sætte strategisk retning for området 
  • forstår at arbejde relationelt og proaktivt på tværs af sektorer og ofte i tæt samspil med borgere, civilsamfund og lokale aktører 
  • kan gå analytisk til værks og formidle komplekst stof i en kort og overskuelig form  
  • er en dygtig projektleder, som trives med at navigere i komplekse landskaber med mange interessenter 
  • er selvstændig i sin opgaveløsning og kan lide at tage ansvar i en hverdag, hvor opgaver og dagsordener hurtigt kan forandre sig  
  • har en længere videregående uddannelse og flere års erhvervserfaring med opgaver, der matcher stillingen, gerne fra politisk styrede organisationer og gerne i det offentlige 
  • vil være en del af en afdeling, hvor vi vægter samarbejde, faglig sparring og kvalitet højt, men i lige så høj grad værner om et stærkt kollegaskab  

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job med alsidige opgaver, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vigtige og aktuelle dagsordner og samtidig bringe en bred pallette af kompetencer i spil. Der er gode muligheder for individuel udvikling samt faglig sparring med leder og kollegaer. Vores afdelingsnavn forpligter, og vi værner derfor også om det kollegiale fællesskab og prioriterer tid til både frokostpauser, kaffestunder og en fredagsøl i ny og næ.  

Løn- og ansættelsesforhold 
Der er tale om en fastansættelse med tiltrædelse 1. november 2024. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Centralforvaltning, Borups Allé 41, 2200 København N. Der er mulighed for hjemmearbejde, men vi prioriterer at møde ind på kontoret og løse opgaver i fællesskab. 

Mere information 
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte specialkonsulent Ditte Lindehøj Jensen på 2361 8341 eller afdelingsleder Berit Soon Olsen på 2936 1358, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!  

Søg via linket senest mandag den 16. september 2024
Vi holder første og anden samtale den 23., 24. og 25. september. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økonomistyrelsen

    Løsningsspecialist eller forretningskonsulent til den videre udvikling af Statens HR.

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kan du sige ja til, at: Du vil arbejde i Danmarks største fagforbund på det offentlige arbejdsmarked, Du har erfaring med kollektiv arbejdsret, Du ønsker at hjælpe FOAs medlemmer med at sikre gode løn... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Brænder du for ældreområdet? Vil du være med til at skabe et godt liv for de ældre på Københavns plejehjem? Har du fingeren på pulsen i forhold til civilsamfundet og lysten og de gode ideer til at sæt... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job