Har du mange års erfaring inden for social- eller sundhedsområdet, og vil du bruge din høje faglige viden og livserfaring til at støtte mennesker med psykiske udfordringer? Vi søger medarbejdere med faglighed og modenhed, som kan skabe en tryg og professionel hverdag for beboerne på vores botilbud i socialpsykiatrien.
Om jobbet
Botilbuddet på Granvej har eksisteret siden 1960’erne i det, der dengang blev omtalt som 'en arkitektonisk perle'. Nye behov betød, at vi i 2022 tog første spadestik til et nyt byggeri i to etager, der udvidede kapaciteten fra 40 til 52 nye, moderne lejligheder på 36-37 m2 med eget stort badeværelse, køkken med kogeplader og køleskab og opholdsstue/soveværelse, og i november måned 2024 flyttede vi ind.
Som medarbejder bliver du en uundværlig del af et team, der sætter faglig kvalitet og personligt nærvær i højsædet. Vi har brug for dig, der kan kombinere din omfattende viden med den ro og tryghed, som kun erfaring kan give. Du vil arbejde med mennesker, som har brug for stabil støtte, og din høje faglighed vil være med til at sikre, at beboerne får kvalificeret hjælp til deres individuelle behov.
Vi er 19 kontaktpersoner med social- og sundhedsfaglig baggrund, tre er nyansatte i forbindelse med øget normering, og vi er godt i gang med at tilpasse os til de nye omgivelser. Vi har en god samarbejdskultur, hvor tillid og anerkendelse er i højsædet. Og vi arbejder altid sammen to og to i forhold til vores sikkerhed.
Granvej huser borgere, der er visiteret hertil efter Servicelovens § 108, og vi er netop også blevet godkendt til seks pladser efter Servicelovens § 107, dvs., at det bliver en målgruppen, som primært skal have længerevarende støtte, men også kortvarende ift. § 107 borgerne. Vores borgere er psykisk sårbare og har et aktivt brug af rusmidler. Det stiller krav til vores medarbejdere. Du skal kunne trække på din faglighed, fx så konflikter ikke bliver optrappet, eller du kan tage en motiverende samtale med en borger, så I sammen kan sætte mål, så borgeren oplever, at livet kan leves godt og ud fra egne ønsker og drømme.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver bliver
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Du ansættes fra den 1. marts 2025 og gerne før. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt i en 12-ugers arbejdsplan.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og fastsættes efter principperne i Ny Løn.
Granvej anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen. Vi gør opmærksom, at vi er forpligtet til at indhente straffeattester ved alle nyansættelser.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Anne-Grethe Højholdt Juhl på 21 46 59 38 eller afdelingsleder Hamila Kazemighalah på 29 36 58 39.
Du kan også læse mere om vores botilbud.
Du kan rekvirere funktionsbeskrivelse som kontaktperson ved henvendelse til afdelingsleder Hamila Kazemighalah på mail [email protected].
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dokumentation for gennemført uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 9. januar 2025
Vi vil indkalde til samtaler løbende og afholder samtaler den 15. januar 2025.
Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir