1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Odense

LE34 Odense

Erfaren kort- og landmålingstekniker til LE34 Odense

Fuldtid

Permanent

Hestehaven 21L, 5260 Odense S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2722281
|
Indrykket for 5 dage siden

Drømmer du om at udfolde dine tekniske færdigheder i en virksomhed i vækst? Vil du være med til at forme fremtidens infrastruktur og arbejde med den nyeste teknologi? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

Vi søger en ny kollega til at udvide vores dygtige team i Odense. Vores lokale tilstedeværelse er vigtig for vores kunder og derfor vigtig for os. Vi er involveret i nogle af de største og mest udfordrende projekter i branchen – og der er mange flere på vej. Du vil få masser af faglige udfordringer, hvis du ønsker at udvikle dine kompetencer og bidrage til projekter, der gør en forskel.

Dine arbejdsopgaver varierer og omfatter bl.a.:

  • Afsætning på byggepladser – store som små
  • Afsætning ved infrastruktur- og anlægsprojekter af varierende kompleksitet
  • Opmåling til situationsplaner
  • Opmåling af skel, bygninger og anlæg mv.
  • Udførelse af laserscanning og dronebaserede opgaver
  • Udarbejdelse af afsætningsgrundlag samt beregning, dataanalyse og -behandling

Stillingen kræver, at du har et gyldigt kørekort til kat. B. 

Hvem er du?

Vi er åbne for forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaringer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med landmåleropgaver, data til maskinstyring eller lignende opgaver i branchen. Uanset om du er uddannet kort- og landmålingstekniker, mesteroplært landmåler eller har en anden relevant baggrund, vil vi meget gerne høre fra dig.

Det vigtigste for os er, at du brænder for faget, samt din evne til at arbejde struktureret med en skarp sans for detaljer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded og har evnen til at opbygge og vedligeholde gode relationer til vores kunder og samarbejdspartnere, med fokus på deres behov
  • Er god til at bevare overblikket og er klar til at give en ekstra hånd, når der er travlhed
  • Formår at løse dine opgaver selvstændigt og kan indgå i teams, når opgaven kræver det
  • Er mødestabil og sætter en ære i at levere et professionelt stykke arbejde
  • Er ansvarsbevidst og følger dine opgaver helt til dørs
  • Har kendskab til beregnings- og CAD-programmer, og gerne Bentley Microstation

Lidt om os

Som en del af vores team i Odense vil du opleve et unikt fællesskab, hvor der er frihed under ansvar, en uformel omgangstone og flad organisationsstruktur. Dine kommende kolleger har mange forskellige baggrunde, som omfatter bl.a. kort- og landmålingsteknikere, landmålere, landinspektører, planlæggere, jurister m.m. Vi prioriterer et behageligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til videndeling, og at vi hjælper hinanden.

Inden længe tager hul på et nyt kapitel, når vi i foråret 2025 flytter til vores nye, moderne domicil. Med de nye rammer får vi plads til at udvide og skabe endnu flere spændende muligheder for vores medarbejdere, kunder og projekter.

Læs mere om LE34 Odense på vores hjemmeside.

LE34 tilbyder

  • En fuldtidsstilling på 37 timer/uge
  • En dynamisk virksomhedskultur med mere end 450 engagerede kollegaer på landsplan
  • LE34 Akademi, vores interne kursusplatform for høj faglighed og gode udviklings- og karrieremuligheder
  • Gode ansættelsesvilkår inklusive virksomhedsbetalt sundhedsordning
  • Behageligt og socialt arbejdsmiljø med meget høj trivsel

Vil du være en del af vores team?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eventuelle eksamenspapirer samt bilag via knappen ”Ansøg” senest den 31. oktober 2024. Vi ønsker at besætte stillingen snarest, og forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte markedschef og landinspektør Torben Thisted Jacobsen på +45 3015 2095 / [email protected] eller landinspektør Kåre Lester Christiani på [email protected]  

Kom, som du er

Alle skal have lige muligheder for indflydelse og udvikling, uanset køn, alder, nationalitet, handicap, etnicitet, tro eller seksuel orientering. Derfor har vi forpligtet os til at sikre en inkluderende rekrutteringsproces og et inkluderende arbejdsmiljø præget af respekt for, at forskelle beriger os, vores arbejde og vores virksomhed.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
Syddanmark
Tekniker
Odense
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Odense

Andre job der minder om dette

    Maximum Odense

    Deltidsmekaniker søges til vores gokarthal i Maximum i Odense

    Deltid

    Grønløkken 3, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Svendborgvej 90, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Svendborgvej 90, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Teknikvej 47, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Hestehaven 19, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 45 dage siden

Søg efter andre job