1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Erfaren Lead-udvikler til Integrationsplatforme

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2647970
|
Indrykket for 13 dage siden
Kan du se dig selv arbejde med moderne teknologier i samarbejde med dine kolleger i et agilt team? Kan du bringe din erfaring i spil og løfte dine kollegaers faglighed? Kan du også lide varierende arbejdsopgaver, hvor du udvikler dig og hjælper med at udbrede afdelingens best-practices ud i en stor organisation? Så får du en enestående mulighed for det her.

Afdeling og ansvarsområder
Integrationsplatforme er et kontor med ca. 28 medarbejdere, hvor vi har ansvaret for vores integrationsplatforme som udstiller data om borgeres skatteforhold til eksterne og interne dataaftagere, hvilket fordrer dialog og samarbejde med mange typer af interessenter på flere niveauer.

Teknologier i din hverdag
Vi arbejder med mange teknologier i kontoret, men forventer os ikke at du har erfaring med dem alle - det vigtigste for os er din generelle teknologiforståelse og tilgang til kodning og teknisk samarbejde.

Vi arbejder generelt mod en høj grad af automatisering, CI/CD og Infrastructure as Code. Vi er glade for Open Source og anvender bl.a. Spring Cloud Gateway og OpenAPI. Her er et par nedslag for at give dig et indblik i anvendte teknologier:

  • Java
  • Rancher/Kubernetes
  • Kafka
  • Kibana/Grafana
Vi tilbyder
Vi har ansvaret for en strategisk vigtig komponent i Udvikling og Forenklingsstyrelsen. Der vil derfor være fokus på kontinuerlig læring, procesoptimering, kvalitet og leverancesikkerhed, dette gennem vores høje ambitioner og stærke faglighed.

Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.

”I vores kontor kan vi godt lide at skabe forandringer og udfordre ikke-værdiskabende rammer. Vi bruger tid på at indarbejde vores læring og forbedre vores daglige arbejde og hele tiden blive dygtigere, både hver især, men i den grad også som team. Og så har vi det sjovt mens vi gør det” fortæller kontorchef Aske Hven-Jensen.

Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Vi har brug en erfaren lead-udvikler med et øje for udvikling, DevOps-praksisser og samarbejdsprocesser mellem tekniske specialister. Hvis du desuden elsker at vidensdele, inspirere og være mentor for unge kolleger og spille teamet bedre, er her en enestående mulighed for dig.

Som Lead-udvikler går du forrest og sætter dit præg på fagligheden og løsningerne. Gennem sparring og uformel faglig ledelse skal du bidrage til dine kollegaers løbende læring.

Du præger også vores løsninger direkte gennem godt løsningsdesign, testbar kode og et øje for driftsikkerheden. Du vil indgå som en integreret del af et af vores teams, der er tværfagligt organiseret og består af fagligheder inden for product ownership, scrum mastery, test og kvalitetssikring, frontend og backend udviklere. Rammerne giver mulighed for at bidrage med din faglighed og din passion for det gode produkt, som vi alle tager ansvar for.

Om dig
Du har en relevant IT-uddannelse f.eks. Datalog, Datamatiker, Ingeniør eller anden teknisk uddannelse og er en erfaren udvikler. Du er fagligt velfunderet, engageret og har lyst til at vidensdele samt samarbejde med kolleger både socialt og fagligt. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Du har lyst til at arbejde på tværs i en organisation og bidrager med en positiv løsningsorienteret energi. Og så er det afgørende, at du er kommunikerende, reflekterende og proaktiv i dit arbejde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send snarest din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen”, dog senest den 21. juli.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Souschef Vivi Maiken Holde Laursen på telefon 72 37 90 63. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Frederiksberg
Udvikler
Hovedstaden
IT
Frederiksberg
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Udvikler til procesapplikationer

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg, København

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job