Erfaren leder søges til spændende stilling som uddannelseschef
FGU Hovedstaden søger en uddannelseschef, der på tværgående og lokalt niveau skal bidrage til, at vi kommer i mål med vores vision om at være en tryg, mangfoldig skole med et godt ry og høj trivsel, der gør, at ALLE er glade for os.
Som uddannelseschef får du ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse og drift af bydelsskolen på Vesterbro. På nuværende tidspunkt vil du som uddannelseschef have det daglige ledelsesansvar for 15 medarbejdere inklusive pedel og skolesekretær samt for afdelingens 110 elever. Som uddannelseschef skal du både rumme bredden i det daglige ansvar for alt omkring skolen og samtidig i samarbejde med direktøren, de øvrige uddannelseschefer og den øvrige ledelsesgruppe medvirke til at sætte retning for skolens tværgående strategiske indsatser og den videre udvikling af hele FGU Hovedstaden.
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 100 medarbejdere og knap 600 årselever. Skolens kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, der alle fokuserer på mulighederne fremfor begrænsningerne. Vi løfter i flok og bruger kompetencer på tværs af afdelinger og adresser, hvorfor opgaverne er mange og varierede. Vi har det til fælles, at vi brænder for uddannelse og for at skabe de bedste rammer for personlig, social og faglig progression hos vores unge.
Om jobbet
Der er tale om en alsidig stilling i en nyere organisation med højt til loftet. Vores tre helt nye ledelsesværdier er fællesskabsskabende, professionel og motiverende. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde og derfor er et mål i vores ledelseskodeks at, vi giver plads til lys, luft og latter. Som uddannelseschef på FGU Hovedstaden skal du implementere centrale tiltag og være optaget af at skabe lokal forankring. .
Profil
Du er optaget af uddannelse og af at få unge, der er snublet i uddannelsessystemet godt videre.
Som leder kan du fastholde retning og motivation, mens du har fokus på at sikre trivsel og psykologisk tryghed. Du motiveres af at finde gode løsninger i en uforudsigelig hverdag, hvor lærerne stadig har brug for tydelig retning og sparring om opgaven i en kompleks uddannelse med mange individuelle mål for de unge og i en stadig ”ung” organisation.
Du har erfaring som leder af en uddannelsesinstitution og dermed bredt kendskab til skoledrift. Du har kompetencer indenfor personaleledelse, kommunikerer tydeligt, når du sætter retning, og er god til at skabe struktur og overblik. Du praktiserer en åben, tillidsskabende og inddragende ledelsesstil og kan lede dine medarbejdere løsningsorienteret og nysgerrigt – i tråd med skolens ånd.
De vigtigste kompetencer
· Bred ledelseserfaring fra en uddannelsesinstitution
· Erfaring med daglig skoleledelse
· Kan agere fleksibelt og selvstændigt i din arbejdstilrettelæggelse
· Kan arbejde på strategisk organisatorisk niveau og tage helt nære individuelle elevsamtaler
· Har evner for at koordinere og skabe overblik for medarbejderne
· Er god til at skabe følgeskab
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden er et forberedende uddannelsestilbud for unge under 25 år, som af forskellige årsager endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse eller et job. Skolen har eksisteret i 5 ½ år og er derfor stadig en ”ung” institution, som er godt i gang med at slå rødder og udvikle en fælles kultur og identitet. Skolen tilbyder et praksis- og helhedsorienteret undervisningsmiljø målrettet unge under 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen. FGU Hovedstaden består af fire bydelsskoler med adresse i Valby, på Amager, Vesterbro og Østerbro. Skolens elever kan vælge mellem linjerne ’AGU’ (Almen grunddannelse), ’PGU’ (Produktionsuddannelse) og ’EGU’ (Erhvervsgrunduddannelse).
Vilkår og ansøgningsfrist:
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. april 2025.
Det primære arbejdssted vil være på bydelsskolen Vesterbro.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU)”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Camilla Ida Saebel på mail [email protected].
Ansøgningsfristen er den 17. februar 2025.
Jobsamtaler afholdes mandag den 24. februar og 2. samtale onsdag den 26. februar 2025.
Ansøgning og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir