1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Vejle
Nyt job

Naturstyrelsen

Erfaren medarbejder til enheden Naturprojekter i Naturstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827619
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med til at sætte et markant aftryk på det danske landskab og bidrage til den grønne arealomlægning gennem store naturprojekter? Så har vi i Naturstyrelsen et rigtigt godt job til dig.

Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark og imødegå klima- og naturudfordringerne.
Enheden Naturprojekter skal sikre en professionel porteføljeledelse af Naturstyrelsens lavbunds- og vådområdeprojekter ved udtagning af landbrugsjorder til opnåelse af en høj effekt for klima og vandmiljø, samt i mindre omfang internationale LIFE projekter. Lavbunds- og vådområdeprojekterne foregår overvejende på private arealer og udføres af projektledere på Naturstyrelsens 16 lokale enheder rundt i hele Danmark.

Enheden Naturprojekter styrer den overordnede rammesætning og servicerer de lokale projektledere med retningslinjer, vejledninger, rammeaftaler mm. samt afklaring og koordinering af principielle spørgsmål i forbindelse med projekternes udførsel. Derudover spiller enheden Naturprojekter til tider også en mere aktiv rolle i ansøgning, planlægning og udførelse af projekter ved direkte sparing og hjælp til de lokale projektledere i processerne omkring et projekt. Naturprojekter servicerer direktionen og departementet og samarbejder med andre ministerier og styrelser på den grønne arealomstilling, hvorfor kommunikation og samarbejde spiller en stor rolle i stillingen.

Erfaren medarbejder/chefkonsulent i Naturprojekter
Enheden Naturprojekter består i dag af en chef, en teamleder, en chefkonsulent og 3 fuldmægtige. Men der skal ansættes 3-5 medarbejdere mere på baggrund af markant øgede bevillinger til udtagningsopgaven. Stillingen som teamleder er p.t. vakant og opslås parallelt.

Din primære opgave vil være at arbejde med rammer og retningslinjer for Naturstyrelsens arbejde med udtagningsprojekterne. Du skal kunne løfte mange problemstillinger og får en stor kontaktflade til andre styrelser og organisationer. Opgaven er primært af administrativ karakter, men dialog og erfaring med planlægning, teknik og praktik for store naturprojekter er nødvendigt.

Din profil
Uddannelsesmæssigt har du en akademisk uddannelse med sigte på forvaltning af natur eller landskabsplanlægning. Det forventes, at du har erfaring med porteføljeledelse.

Der er brug for personlige kompetencer til at:

  • Holde overblik, kunne strukturere, organisere og afslutte løse ender.
  • Samarbejde med mange forskellige projektledere i hele landet.
  • Bryde komplekse problemstillinger ned, så de kan håndteres og løses.
  • Kunne håndtere mange forskellige dagsordener og kunne foretage en kursændring.
  • Udtrykke sig klart og præcist både i skrift og tale.
  • Trives med tæt kontakt til samarbejdspartnere.
  • Have engagement og gå på mod samt fleksibilitet i opgaveløsningen.
  • Kunne perspektivere og udvikle med henblik på optimering af projektfremdrift og succes.
  • Kunne fokusere og fordybe sig i sagsfremstilling i forhold til projekter eller principielle problemstillinger.
Vi forventer, at du sammen med resten af teamet skal kunne arbejde i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere samt, at du har en samarbejdende tilgang i opgaveløsningen. Arbejdsopgaverne vil også kunne kræve din personlige tilstedeværelse forskellige steder i Danmark.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en landsdækkende statslig styrelse, som bidrager til samfundsnytte ved at forvalte Danmarks naturarv, modvirke klimaforandringer og bidrage til et bedre vandmiljø. Du får et selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver. Du vil sammen med dine kolleger i teamet komme til at løse opgaverne i et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, professionalisme og udvikling. Vi tilstræber kontinuerligt at være den attraktive samarbejdspartner og det faglige fyrtårn – og det skal du tage aktiv del i.

Vi er ca. 150 medarbejdere på Naturstyrelsens hovedkontor. Her er der en personalekantine og der bliver arrangeret en lang række sociale fælles aktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Alt efter din erfaring og kompetencer kan der blive tale om ansættelse som chefkonsulent.

Ansættelse er den 1. april eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Det er et krav, at du har kørekort til bil.

Flere oplysninger?
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos naturprojektchef/skovrider Inken Breum Larsen, tlf.
20 21 65 08.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV den 7. februar 2025.

Samtaler forventes afholdt den 18. februar 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Syddanmark
Teamleder
Vejle
Chefkonsulent
Syddanmark
Chefkonsulent
Vejle

Andre job der minder om dette

    Naturstyrelsen

    Teamleder til enheden Naturprojekter i Naturstyrelsen

    Fuldtid

    Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 2 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Kirketorvet 22, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Hvordan sikrer vi, at den store arealomlægning, der skal ske i regi af Grøn Trepart, kommer til at skabe mest mulig værdi for klimaet, og for borgerne og naturen i Vejle Kommune?  Det kan du være med ... Læs mere
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Frederikshøjvej 100, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job