1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Miljøministeriets Departementet

Erfaren kommunikationskonsulent, der kan drive projekter på højt niveau

Fuldtid

Permanent

Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2809057
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi søger en kommunikationskonsulent, der kan drive centrale kommunikationsprojekter i den grønne trepart. En projektleder, der arbejder systematisk med målgrupper, indsatser, milepæle og inddragelse. Vi har travlt med den grønne trepart, så du skal kunne skabe resultater på et højt niveau på kort tid.

Ministeriet for Grøn Trepart er et nyt ministerium, som vi er i gang med at bygge op. Hovedopgaven er at realisere trepartsaftalen, der indebærer en kolossal omlægning af de danske arealer fra landbrug til natur og skov og indførelse af verdens første klimaafgift på landbrug. Vi har en stor opgave, og du skal være med til at drive de strategiske projekter på kommunikationsområdet. Det kan være konceptudvikling til kommunikation i de lokale grønne treparter, aktiviteter der engagerer danskerne i implementeringen af treparten eller minikampagner om aktiviteter indenfor treparten. Du bliver samtidig en del af det team, der arbejder med at skabe og udbrede fortællingen om den grønne trepart.

Bliv en del af et stærkt hold
Du bliver en del af kontoret for Inddragelse, Synlighed og Kommunikation, der organisatorisk er forankret i departementet under Center for Implementering. I kontoret arbejder vi med presse, sociale medier, web, information om den grønne trepart, strategiske kommunikationsplaner, design, fortællingen om den grønne trepart, ministerens besøg, taler og inddragelse. Vi har et højt ambitionsniveau, bruger hinanden som sparringspartnere, og lader os inspirere af de bedste inden for vores felt. Vi har en travl og intens hverdag, og synes selv vi er ret sjove.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med faglige medarbejdere i ministeriet, vores dygtige kolleger i styrelserne og parterne i treparten. Du skal kunne arbejde i et departement med skarpe deadlines og klare beslutningsveje.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og har minimum 3 års erfaring med en lignende stilling.
  • Kan fremvise gode resultater med projektledelse og har metoderne på plads.
  • Har det sorte bælte i strategiske kommunikation og er god til at læse målgrupper, tidens emner og de nyeste tendenser.
  • Arbejder systematisk, både på de store linjer og med detaljen.
  • Står stærkt i din kommunikationsfaglighed og gerne holder oplæg i store forsamlinger.
  • Er god til at samarbejde og involvere bredt.
  • Kan skrive beslutningsoplæg og sagsfremstillinger, der står knivskarpt.
  • Er en god og lyttende sparringspartner, der gerne modtager feed-back og er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre kommunikationen endnu bedre.
  • Vil være med til at opbygge et nyt kontor, hvor vi er sammen om at levere, tør udfordre hinanden og har det godt sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten eller overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund.

Du vil blive indplaceret som fuldmægtig, konsulent eller journalist på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. marts 2025.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Susse Maria Holst på [email protected] eller tlf. 2040 1357. Du kan læse mere om Ministeriet for Grøn Trepart på vores hjemmeside www.mgtp.dk.

Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest tirsdag den 21. januar 2025 kl.12.00. Der forventes at blive afholdt 1. samtale torsdag den 23. januar 2025.

Der vil være en opgave som en del af rekrutteringsprocessen. Stillingen kan være forbundet med et krav om på sigt, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Kommunikationskonsulent
København
Kommunikationskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økonomistyrelsen

    Udbudskonsulent/projektleder med smag for store statslige udbudsprocesser

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være med til at fortælle Københavns små og store historier, formidle visionerne for byens udvikling og styrke Københavns rolle som Danmarks hovedstad? Kan du rydde forsiden på både landsdækkend... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være med til at skabe opmærksomhed og begejstring for vores megaevents i København? Vi leder efter en ny kollega, der har erfaring med presse- og kommunikationsarbejde for store events eller sp... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job