1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Halsnæs

Forsyningstilsynet

Erfaren økonom og akademiker til udvikling af og tilsyn med ny regulering på affaldsområdet

Fuldtid

Permanent

Torvegade 10, 3300 Frederiksværk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704611
|
Indrykket for 14 dage siden
Har du lyst til at arbejde med økonomisk regulering og tilsyn med affaldsbranchen som er et område, der har stor betydning for den enkelte borger, samfundet og den grønne omstilling? Er du på udkig efter et arbejde med faglig tyngde og ansvar? Kunne du tænke dig en ledelse, som har fokus på din arbejdsglæde og din faglige udvikling? Så har du mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet.

Et arbejde med stor og stigende betydning Vi tilbyder dig en plads i Center for AFFALD, som er ansvarlig for analyser, tilsyn og bidrag til udvikling og implementering af ny økonomisk regulering i affalds- og genanvendelsessektoren. Tilsynet med affaldssektoren blev etableret i Forsyningstilsynet i 2022, så det er et område, der fortsat er under opbygning, og vores opgaveportefølje er voksende.

Dit arbejde vil have direkte betydning for de danske husholdninger og erhverv samt for den grønne omstilling. Affald skal i fremtiden i højere grad være en ressource, der genanvendes. Udviklingen af affaldssektoren er afgørende for en effektiv udnyttelse af vores ressourcer og en bæredygtig fremtid. Affalds- og genanvendelsesområdet er i hastig forandring, og vores regulering har derfor stor og stigende betydning for vores interessenter og sektoren som helhed.

Dine opgaver: Afhængig af din uddannelse, erfaring og kompetencer kan du komme til at arbejde med mange forskellige typer af opgaver, f.eks.:

  • design af ny regulering som f.eks. effektive udbud, hvile-i-sig-selv regulering og prisloftsregulering
  • implementering af og tilsyn med regulering i lovgivning og i konkrete regulatoriske metoder og modeller
  • konkurrence- og udbudsanalyser, pris- og effektivitetsanalyser mv.
  • tilsyn med sektoren, herunder bl.a. med reglerne om markedsprisordninger, overgangsordninger og konkurrencefremmende tiltag
Du kan også komme til at arbejde med dataindsamling og -analyse, statistikudarbejdelse, kontrolindsatser eller konkret sagsbehandling. Du får mulighed for at deltage i projekter, der kan involvere andre centre i Forsyningstilsynet, der har ansvar for el, gas- eller fjernvarmeområdet. Dine opgaver og ansvar tilpasses din profil. Der er også mulighed for intern rokering mellem centre.

Du kommer til at indgå i en tæt dialog og samarbejde med de lovgivende myndigheder på området, dvs. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og Miljøministeriet, samt interesseorganisationer, kommuner og forsyningsvirksomheder. Efter nogle år hos os har du et stort netværk, er en dygtig og attraktiv specialist inden for regulering af forsyningssektorer, og du vil have en dyb indsigt i affalds- og energibranchen.

Hos os er hverdagen præget af nytænkning, samarbejde og en høj grad af fleksibilitet. Tonen er uformel, og arbejdsglæde og motivation er et af vores vigtigste værktøjer.

Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant kandidatuddannelse som enten økonom, revisor eller jurist
  • anden kandidatuddannelse og/eller erhvervserfaring, som er relevant for de ovennævnte opgaver, f.eks. inden for miljø
  • har stærke analytiske evner og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • er initiativrig og har fokus på resultater – både i forhold til at starte og afslutte opgaver
  • kan lide at arbejde i teams og projekter med kollegaer, men kan også arbejde selvstændigt
  • trives med at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, jura og politik
  • kommunikerer klart og gør en indsats for det gode samarbejde.
Erfaring fra offentlig administration, økonomisk regulering, konsulentbranchen eller selskaber inden for forsyningssektoren vil være en fordel, men det er ikke et krav, da vi i høj grad selv sørger for oplæring.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport. Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboardingprogram samt oplysninger om mulighederne for kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Michael Sverdlin-Højer på telefon 41715377 eller på [email protected]. Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 24. september.

Samtaler forventes afholdt i uge 39/40. Men der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
Halsnæs
Økonom
Hovedstaden
Økonomi
Halsnæs
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsyningstilsynet

    Erfaren økonomikonsulent til Forsyningstilsynets økonomiteam – mulighed for deltid

    Fuldtid

    Torvegade 10, 3300 Frederiksværk, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Torvegade 10, 3300 Frederiksværk, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Torvegade 10, 3300 Frederiksværk, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 10 dage siden

    Motiveres du af en afvekslende hverdag på byggepladsen, og er du parat til at håndtere dine egne ansvarsområder som en del af et erfarent projektteam? Store og små anlægsopgaver Aarsleff er en af Danm... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
Søg efter andre job