1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Økonomipartner BPM samt Klima og Byudvikling

Erfaren økonomi- og regnskabsmedarbejder til Teknik- og Miljøforvaltningen

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2813918
|
Indrykket for 101 dage siden

Motiveres du af at være et fagligt fyrtårn når kollegaer og enhedschefer skal understøttes på økonomiområdet?

Så har vi et job til dig i Teknik- og Miljøforvaltningens Regnskabsenhed. Opgaveporteføljen dækker bredt og arbejdsopgaverne er alsidige, så her er mulighed for en god blanding af drifts- og udviklingsopgaver.  

Som økonomimedarbejder har du sammen med dine kommende kolleger ansvaret for regnskabsprocesserne. Vi understøtter betalingen til tiden, bistår kollegaer med korrekt bilagsdokumentation og arbejder med procesoptimering til gavn for vores kollegaer.

Du vil få en stor samarbejdsflade med medarbejdere og enhedschefer i Teknik- og Miljøforvaltningen herunder 70 medarbejdere i Område for Økonomi og vores kolleger i Koncernservice.

Dine opgaver vil afhængig af kompetencer og interesser omfatte

  • opfølgning på kreditorfaktura, udlæg og rejseafregninger
  • implementering af indkøbs- og aftalecompliance i samarbejde med Indkøb
  • procesoptimering
  • sparring omkring regnskabsmæssige problemstillinger

Opgaverne udføres i samarbejde med de øvrige 11 kolleger i Regnskabsteamet.

Din profil 
Du har en relevant uddannelse som administrationsbachelor, kontoruddannet m.fl. og erfaring med kreditor- og debitorområdet. Vi anvender SAP/Kvantum i Københavns Kommune.

Du er udadvendt, og god til at skabe relationer. Du trives i en rådgivende rolle, hvor man er tæt på forretningen og har dialog med kolleger med forskellige fagligheder.

Herudover forventer vi, at du

  • har en skarp analytisk sans og kan sætte dig ind i en kompleks økonomi og organisation
  • evner at holde overblik over økonomiprocesser og har sans for detaljen
  • trives med ansvar og deadlines og har godt humør og en positiv energi

Vi værdsætter høj faglighed og ordentlighed i den daglige opgaveløsning og lægger vægt på, at vores samarbejdspartnere kan forvente en forudsigelig, sammenhængende og imødekommende service.

Om os
Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for specialisering, sparring og kompetenceudvikling i en stor organisation, hvor vi lægger vægt på det gode samarbejde og en professionel opgaveløsning i forvaltningen.

I Regnskabsenheden er vi 22 engagerede medarbejdere, organiseret i tre teams; 12 i Regnskabsteamet, 4 i Indkøb og 6 i Anlæg. Vi har en uformel og humørfyldt omgangstone – også i de travle perioder. Vi lægger vægt på at være gode kolleger, der hjælper hinanden, og vi har hele tiden fokus på at udvikle os individuelt og som enhed, så vi udnytter alles potentiale. Vi har fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og der er gode muligheder for at byde ind på nye opgaver.

Vi afholder i løbet af året forskellige faglige og sociale arrangementer og der er mulighed for at deltage i tværgående udviklingsdage i forvaltningen og på tværs af kommunen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen er fuld tid og med tiltrædelse 1. marts 2025.

Dit arbejdssted vil være på Islands Brygge 37.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Regnskabsteamet Rikke Julsgaard Arvad på 20 42 67 14 eller regnskabschef Karsten Fey Kristiansen på 21 83 07 69.

Sammen med din ansøgning beder vi dig om at vedlægge CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 27. januar 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomimedarbejder
København
Økonomimedarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    RANDSTAD A/S

    Deltidsbogholder

    Deltid

    Vester Farimagsgade 7, 1606 København V, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Marmorvej 4, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Kroghsgade 96, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job