1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Odense

Civica

Erfaren og dygtig projektleder til bygherrestilling

Fuldtid

Permanent

Carl Nielsens Kvarter 14, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2634936
|
Indrykket for 22 dage siden

Har du gennemslagskraft, og brænder du for at stå i spidsen af komplekse renoveringsopgaver og nybyggerier med mange interessenter - så er jobbet som projektleder i Civica måske noget for dig.

Civica er en af landets største almene boligorganisationer, og vi skal i det kommende årti gennemføre byggeprojekter for mange milliarder. Civicas byggeafdeling søger derfor endnu en erfaren og kompetent projektleder til snarlig tiltrædelse.

I jobbet skal du varetage bygherrerollen på nybyggerier og store renoveringsopgaver (helhedsplaner) på Fyn. Bygherrefunktionen varetages af Civicas egen drift- og byggeafdeling, hvor engagerede medarbejdere styrer projekterne fra idéforslag og frem til projektet er gennemført.

Som bygherre i Civica er du tovholderen, der igangsætter, koordinerer og gennemfører projekterne. I tæt samarbejde med eksterne rådgivere sikrer du, at de bedste idéer og løsninger indarbejdes i projekterne. Du varetager bygherrens roller og ansvar – løsningsorienteret, energisk, økonomisk og professionelt.

Vi tilbyder et spændende og varieret job i en organisation i udvikling og vækst. Teamet du vil indgå i, er fagligt bredt funderet, kompetent og dynamisk. Vi samarbejder målrettet for at skabe de bedste boligtilbud til beboerne. Du kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte byggeafdelingens fortsatte udvikling, hvor der er et stort fokus på bæredygtigt byggeri.

I stillingen skal du:
  • Varetage bygherrens styring og tilsyn på byggeprojekter – i tæt samarbejde med rådgivere og bygherrerådgivere (tid, proces, økonomi og kvalitet).

  • Have et godt overblik og gennemføre kommende nybyggerier og større renoveringsprojekter.

  • Være ansvarlig for samarbejde, forhandling og koordinering med vores eksterne samarbejdspartnere, samt ansvaret for den interne projektkoordinering og samarbejde på tværs.

  • Sikre vidensdeling, udvikling og det konstruktive samarbejde i drifts- og byggeafdelingen med organisationens øvrige afdelinger, samt med andre interne og eksterne parter.

Vi forestiller os, at du er….

Uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum 5 års erfaring gerne fra rådgiverbranchen og eventuelt suppleret med en efteruddannelse. Du har en solid forståelse for projektledelse og har lysten til at udvikle dig og Civica indenfor denne disciplin. Du sidder måske i en bygherrerådgiverstilling eller projektlederrolle i dag, og ønsker at tage det næste skridt i din karriere som bygherre.

Du har en bred indsigt i byggeriets faser, og besidder gode kommunikations- og forhandlingsevner. Du har gennemslagskraft og kan brænde igennem med et budskab. Du er selvkørende og samtidig holdspiller, som fungerer godt i et team. Du er åben og ærlig, og sætter pris på et godt grin

Uanset baggrund har du en solid erfaring med økonomistyring, og et godt kendskab til planlægning, processer og nyeste AB- og udbudslovgivning. Det er en fordel hvis du har en erfaring med bæredygtigt byggeri evt. DGNB.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamchef Anders Berg på tlf.: 21 89 74 28.

Du kan se mere om, hvordan Civica arbejder med bæredygtighed, når vi bygger, her: Civica - bæredygtig byudvikling - YouTube

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist er d.15. august 2024.

Civica er Fyns stærke almene boligorganisation med mere end 11.000 boliger fordelt i 130 boligafdelinger. Vi vil være det oplagte boligvalg skabt gennem et varieret udbud af boliger og god beboerservice. Vores boligudvalg spænder bredt fra ungdomsboliger og familieboliger til seniorbofællesskaber fordelt ud i flere af de fynske kommuner. Hos Civica er vi fremtidsorienterede og forandringsparate. Vores mål er kontinuerlig vækst og udvikling af vores boliger og boligområder.

Der er ca. 200 medarbejdere hos Civica - du kan læse mere om boligorganisationen på civica.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Odense
Bygningskonstruktør
Syddanmark
Bygningskonstruktør
Odense

Andre job der minder om dette

    Artelia A/S

    Projektledere - Kom med os på rejsen mod at skabe banebrydende byggeri på Fyn!

    Fuldtid

    Wichmandsgade 5, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Sivlandvænget 29, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Krumtappen 20, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job